Realregister for Selde sogn, 1850-1945

Den protokol, du sidder med, er realregisteret 1850-1945 for Selde sogn.

Protokollen er inddelt efter ejerlav (normalt identisk med sognets landsbyer). Ejerlavenes rækkefølge i protokollen kan ses på en oversigt i begyndelsen af bogen, og øverst, midt på opslaget, kan du hele tiden se, hvilken by du befinder dig i. Inden for byerne (ejerlavene) kommer de enkelte matrikler normalt i matrikelnummerrækkefølge, men hvis en matrikel blev udstykket i mange mindre stykker, har det ikke altid været muligt at holde rækkefølgen i realregisteret.

Hvert opslag består af fire kolonner:

• 1. kolonne indeholder øverst matrikelnummeret som kolonneoverskrift, dernæst kommer der nogle generelle oplysninger om ejendommen og i den nederste halvdel en oversigt over adkomsterne (skøder og lignende) med henvisning til protokol- og folionummer, hvor selve dokumentet er indskrevet i skøde- og panteprotokollen
• 2. kolonne indeholder diverse anmærkninger om ejendommen, normalt af mindre interesse
• 3. kolonne indeholder en oversigt over hæftelserne på ejendommen (byrder som for eksempel lån – obligationer – eller aftægt) med henvisning til protokol- og folionummer, hvor selve dokumentet er indskrevet i skøde- og panteprotokollen
• 4. kolonne indeholder diverse anmærkninger om ejendommen, normalt af mindre interesse

Det er altså primært i 1. og 3. kolonne, de interessante oplysninger står.

• Om realregistre generelt

  Realregistre er grundstammen i den registrering og tinglysning af fast ejendom, der fandt sted frem til 1927. På det tidspunkt blev registrene “omskrevet” til tingbogsblade. Omskrivningen tog flere år, og derfor indeholder realregistrene også oplysninger senere end 1927. Realregistrene blev indført for Københavns vedkommende i 1759, efterhånden i en del købstæder og endelig i 1845 i alle retskredse.

  Realregistrene er oversigter over handler med og hæftelser på fast ejendom. I realregistrene har hver matrikel sin egen side/sit eget opslag, hvor det fremgår, hvem der har købt og solgt matriklen hvornår, og hvilke hæftelser (primært lån, men også for eksempel aftægtsforpligtelser eller naboernes vejret) der ligger på matriklen.

  Desuden er der henvisninger til, hvor de relevante dokumenter kan findes i skøde- og panteprotokollerne.