Sallinglands herreder – dødsanmeldelsesprotokol 1812-1817

Skifteforvalteren, som et dødsfald skulle meldes til, var i hovedreglen i denne periode enten godsejeren, amtmanden eller herredsfogeden.

Dødsfaldet blev registreret i en dødsanmeldelsesprotokol, som ofte indeholdt kortfattede og skematiske oplysninger:

• Dødsdato
• Anmeldelsesdato
• Afdødes navn, håndtering og hjemsted
• Information om arvinger eller afholdelse af skifte

• Dødsanmeldelsesprotokol – læs mere om arkivserien her

  Dødsanmeldelsesprotokollen for Sallinglands herreder 1812-1817 er lidt usædvanlig, fordi der ikke er nogen direkte sammenhæng med skifteprotokollen: den udgør en selvstændig protokol og der er ikke direkte henvisninger til, om der er afholdt skifte eller ej.

  Til gengæld er der i fritekst indført forholdsvis mange oplysninger om, hvem der anmeldte dødsfaldet, hvilken relation vedkommende havde til den afdøde – og hvilke arvinger der var.

  Protokollen er ført kronologisk efter anmeldelsens dato.

  Sammenhæng med andre arkivserier:

  Der er ikke nogen direkte henvisning fra denne dødsanmeldelsesprotokol til den samtidige skifteprotokol, men dødsanmeldelsen kan fortælle, om der er afholdt skifte eller ej – og dermed give oplysning om, hvor grundigt man skal lede skifteprotokollen igennem.

• Sallinglands herreder – læs om arkivskaberen her

  Herredsfogeden var – hvis vi ser bort fra de lokale bondefødte sognefogeder – det laveste led i det retslige hierarki. Indtil retsreformen i 1919, hvor embedet blev nedlagt, fungerede herredsfogeden som politimester og dommer i sit herred.

  Herredsfogeden kom således som første instans i berøring med langt de fleste af de lokale konflikter, som endte for retten – og altså ikke bare som dømmende, men også som undersøgende myndighed.

  Men det var ikke kun konflikter, herredsfogeden beskæftigede sig med. Han var for eksempel også pantefoged, notar, auktionsholder og skifteforvalter (fra begyndelsen af 1800-tallet) – det var blandt andet herredsfogeden, der forestod den lokale registrering af ejendomshandler og obligationsudstedelse.

  Samtidig havde embedet imidlertid også en lang række kontrolfunktioner. Det kunne for eksempel være tilsynet med veje og med snerydning eller påtale af ulovligt brændevinsdrikkeri og -brænderi.

  Herredsfogedens arkiv indeholder derfor en bred vifte af oplysninger om det lokale liv.

  Geografisk område
  Halvøen Salling bestod oprindeligt af fire herreder – Harre, Nørre, Hindborg og Rødding – med hver deres lokale herredsfoged. Fra 1688 blev de fire herreder samlet under den samme herredsfoged, som samtidig var byfoged i købstaden Skive i det sydligste Salling.

  At det samme embede på denne måde dækkede fem oprindeligt selvstændige embeder, afspejler sig ofte i arkivalierne: nogle arkivalier er inddelt efter de oprindelige embeder (f.eks. politiprotokollerne, hvor der findes en for hvert af de oprindelige fire herreder), mens andre på een gang dækker både de fire landherreder og købstaden (f.eks. skøde- og panteprotokollerne 1749-1858).

  Det er med andre ord vigtigt at gøre sig klart, hvilket geografisk område den enkelte arkivserie dækker.