Sallinglands herreder – skøde- og panteprotokol 1749-1819

Det var vigtigt, at dokumenter, der skulle være officielle, blev oplæst på en tingdag (dvs. ”tinglæst”). Når det var blevet læst op, fik det officiel gyldighed ud fra den betragtning, at folk nu havde haft en chance for at protestere.

Et dokument – for eksempel et skøde – der ikke var blevet tinglæst, var ikke automatisk ugyldigt, men hvis der opstod en tvist om indholdet, stod dokumentets indehaver svagere, hvis det ikke var blevet tinglæst.

• Skøde- og panteprotokol – læs mere om arkivserien her

  I skøde- og panteprotokollerne er dokumenterne ikke konsekvent indskrevet i kronologisk rækkefølge. Det skyldes mindst to faktorer.

  For det første indeholdt hvert dokument normalt to vigtige datoer:

  • dokumentets dato (den dag, det blev skrevet)
  • dokumentets tinglysningsdato (den dag, det blev læst for tinget)

  Der kunne gå lang tid mellem disse to datoer (et dokument fra 1809 kunne udmærket blive tinglæst i 1816), og selv om det normalt er dokumentets dato, der er den historisk interessante, var det af naturlige årsager tinglæsningsdatoen, der havde mest indflydelse på, hvornår dokumentet blev indskrevet i tingets skøde- og panteprotokol.

  For det andet havde skriverne som oftest så mange dokumenter at få indskrevet i protokollen, at de ikke nødvendigvis indskrev dem i den rækkefølge, de blev tinglæst. Dokumenterne blev ofte indskrevet kronologisk efter tinglæsningsdato, men det vigtigste princip var, at de blev indskrevet, og at man ved hjælp af registrene kunne finde dem igen.

  Sammenhæng med andre arkivserier:

  • Der findes forskellige navne- og delvist topografiske og kronologiske registre til skøde- og panteprotokollerne. Find det det væsentligste register for Sallinglands herreder i denne periode her: register til skøde- og panteprotokoller.

• Sallinglands herreder – læs om arkivskaberen her

  Herredsfogeden var – hvis vi ser bort fra de lokale bondefødte sognefogeder – det laveste led i det retslige hierarki. Indtil retsreformen i 1919, hvor embedet blev nedlagt, fungerede herredsfogeden som politimester og dommer i sit herred.

  Herredsfogeden kom således som første instans i berøring med langt de fleste af de lokale konflikter, som endte for retten – og altså ikke bare som dømmende, men også som undersøgende myndighed.

  Men det var ikke kun konflikter, herredsfogeden beskæftigede sig med. Han var for eksempel også pantefoged, notar, auktionsholder og skifteforvalter (fra begyndelsen af 1800-tallet) – det var blandt andet herredsfogeden, der forestod den lokale registrering af ejendomshandler og obligationsudstedelse.

  Samtidig havde embedet imidlertid også en lang række kontrolfunktioner. Det kunne for eksempel være tilsynet med veje og med snerydning eller påtale af ulovligt brændevinsdrikkeri og -brænderi.

  Herredsfogedens arkiv indeholder derfor en bred vifte af oplysninger om det lokale liv.

  Geografisk område
  Halvøen Salling bestod oprindeligt af fire herreder – Harre, Nørre, Hindborg og Rødding – med hver deres lokale herredsfoged. Fra 1688 blev de fire herreder samlet under den samme herredsfoged, som samtidig var byfoged i købstaden Skive i det sydligste Salling.

  At det samme embede på denne måde dækkede fem oprindeligt selvstændige embeder, afspejler sig ofte i arkivalierne: nogle arkivalier er inddelt efter de oprindelige embeder (f.eks. politiprotokollerne, hvor der findes en for hvert af de oprindelige fire herreder), mens andre på een gang dækker både de fire landherreder og købstaden (f.eks. skøde- og panteprotokollerne 1749-1858).

  Det er med andre ord vigtigt at gøre sig klart, hvilket geografisk område den enkelte arkivserie dækker.