Sallinglands herreder – fortegnelse over de afholdte fogedforretninger 1778-1818

Fortegnelserne findes i to stort set identiske versioner – den ene muligvis lidt mere udførlig i sin beskrivelse af de enkelte fogedforretninger end den anden. Begge lister er digitaliseret og de ligger i forlængelse af hinanden. Begge lister er ordnet kronologisk. Listerne indeholder oplysninger om

• hvilken type fogedforretning der var tale om,
• hvem forretningen angik og hvor vedkommende boede

Sammenhæng med andre arkivserier:

• Fortegnelsen er en liste over periodens fogedforretninger.

• Sallinglands herreder – læs om arkivskaberen her

  Herredsfogeden var – hvis vi ser bort fra de lokale bondefødte sognefogeder – det laveste led i det retslige hierarki. Indtil retsreformen i 1919, hvor embedet blev nedlagt, fungerede herredsfogeden som politimester og dommer i sit herred.

  Herredsfogeden kom således som første instans i berøring med langt de fleste af de lokale konflikter, som endte for retten – og altså ikke bare som dømmende, men også som undersøgende myndighed.

  Men det var ikke kun konflikter, herredsfogeden beskæftigede sig med. Han var for eksempel også pantefoged, notar, auktionsholder og skifteforvalter (fra begyndelsen af 1800-tallet) – det var blandt andet herredsfogeden, der forestod den lokale registrering af ejendomshandler og obligationsudstedelse.

  Samtidig havde embedet imidlertid også en lang række kontrolfunktioner. Det kunne for eksempel være tilsynet med veje og med snerydning eller påtale af ulovligt brændevinsdrikkeri og -brænderi.

  Herredsfogedens arkiv indeholder derfor en bred vifte af oplysninger om det lokale liv.
  

  Geografisk område
  Halvøen Salling bestod oprindeligt af fire herreder – Harre, Nørre, Hindborg og Rødding – med hver deres lokale herredsfoged. Fra 1688 blev de fire herreder samlet under den samme herredsfoged, som samtidig var byfoged i købstaden Skive i det sydligste Salling.

  At det samme embede på denne måde dækkede fem oprindeligt selvstændige embeder, afspejler sig ofte i arkivalierne: nogle arkivalier er inddelt efter de oprindelige embeder (f.eks. politiprotokollerne, hvor der findes en for hvert af de oprindelige fire herreder), mens andre på een gang dækker både de fire landherreder og købstaden (f.eks. skøde- og panteprotokollerne 1749-1858).

  Det er med andre ord vigtigt at gøre sig klart, hvilket geografisk område den enkelte arkivserie dækker.