Sallinglands herreder – Indkomne breve vedrørende fattigvæsenet 1803-1807

Samme år, som den nye fattiglovgivning blev indført, begyndte herredsfogeden i Skive at samle de indkomne breve om områdets fattigforsorg i en pakke for sig. Er det fattigforsorgen, man er interesseret i, får man altså her et samlet overblik over de henvendelser til herredsfogeden, som handlede om fattigvæsenet.

• Indkomne breve vedrørende fattigvæsenet - Læs mere om arkivserien her

  Der er en klar overvægt af brevene, der handler om at få inddrevet restancer fra sognebeboere, der ikke har betalt deres bidrag til fattigkassen. Da brevene er fra den første periode efter den nye fattiglovgivnings gennemførelse, bærer brevene blandt andet tydeligt vidnesbyrd om befolkningens modvilje mod pludselig at få trukket et stramt styret offentligt fattigvæsen ned over hovedet.

  Andre eksempler fra materialet:

  • Opslag 6 (6. juni 1804): Sognefogeden Hans Jensen i Selde beklager, at han endnu ikke har fået udpantet sognets skyldnere til fattigkassen, men han har ikke kunnet overtale nogen til at gå med ham rundt og opkræve de skyldige beløb.
  • Opslag 37-38 (16. december 1803): Sognepræsten i Selde skriver til herredsfogeden om, hvem der bør sidde i den lokale fattigkommission – blandt andet nævner han de fire bønder i sognene, som efter hans mening er mest ”fornuftige og sindige”

  Opslag 103-105 (4. april 1805): Sognepræsten i Junget og Torum pastorat beklager sig til herredsfogeden over, at godsejerens repræsentant i fattigkommissionen obstruerer arbejdet – og at godsejeren tilbageholder fattighjælpen, hvis de fattige skylder ham penge.

• Sallinglands herreder – læs om arkivskaberen her

  Herredsfogeden var – hvis vi ser bort fra de lokale bondefødte sognefogeder – det laveste led i det retslige hierarki. Indtil retsreformen i 1919, hvor embedet blev nedlagt, fungerede herredsfogeden som politimester og dommer i sit herred.

  Herredsfogeden kom således som første instans i berøring med langt de fleste af de lokale konflikter, som endte for retten – og altså ikke bare som dømmende, men også som undersøgende myndighed.

  Men det var ikke kun konflikter, herredsfogeden beskæftigede sig med. Han var for eksempel også pantefoged, notar, auktionsholder og skifteforvalter (fra begyndelsen af 1800-tallet) – det var blandt andet herredsfogeden, der forestod den lokale registrering af ejendomshandler og obligationsudstedelse.

  Samtidig havde embedet imidlertid også en lang række kontrolfunktioner. Det kunne for eksempel være tilsynet med veje og med snerydning eller påtale af ulovligt brændevinsdrikkeri og -brænderi.

  Herredsfogedens arkiv indeholder derfor en bred vifte af oplysninger om det lokale liv.

  Geografisk område
  Halvøen Salling bestod oprindeligt af fire herreder – Harre, Nørre, Hindborg og Rødding – med hver deres lokale herredsfoged. Fra 1688 blev de fire herreder samlet under den samme herredsfoged, som samtidig var byfoged i købstaden Skive i det sydligste Salling.

  At det samme embede på denne måde dækkede fem oprindeligt selvstændige embeder, afspejler sig ofte i arkivalierne: nogle arkivalier er inddelt efter de oprindelige embeder (f.eks. politiprotokollerne, hvor der findes en for hvert af de oprindelige fire herreder), mens andre på een gang dækker både de fire landherreder og købstaden (f.eks. skøde- og panteprotokollerne 1749-1858).

  Det er med andre ord vigtigt at gøre sig klart, hvilket geografisk område den enkelte arkivserie dækker.