Sallinglands herreder – sager til justitsprotokol 1783-1819

Blandt sagerne kan for eksempel ligge sagførernes indlæg i sagen, attester fra andre myndigheder eller andre typer af bilag, som blev vurderet til at have betydning for sagen.

Nogle dokumenter til sagerne blev kopieret direkte ind i justitsprotokollen, mens andre – nemlig disse – blev gemt i original i pakker ved siden af protokollen. Der kan ikke opstilles faste regler for, hvilke dokumenter der blev indskrevet i protokollen og hvilke der blev gemt i original, men meget tyder på, at man gradvist gik bort fra at indskrive bilagene i justitsprotokollen og over til at arkivere dem separat i original, fordi der efterhånden kom flere og flere bilag til sagerne – i takt med, at sagernes volumen og sagførernes professionalisme udviklede sig.

• Sager til justitsprotokol – læs mere om arkivserien her

  Der findes ingen ”Sager til justitsprotokoller” før 1783, selv om justitsprotokollen er bevaret tilbage til 1774 (1776). Det skyldes sandsynligvis, at alle relevante bilag indtil da blev indskrevet i justitsprotokollen.

  ”Sagerne” er i de enkelte pakker opdelt årgangsvis i læg. Inden for de enkelte år er dokumenterne til den samme sag normalt samlet i et fælles omslag, så man kan regne med at finde de relevante dokumenter til en sag sammen. I nogle tilfælde har omslagene et påført nummer, der ofte – men ikke altid – henviser til sagernes løbenumre i saglisterne. Dette system er ikke konsekvent gennemført.

  Sammenhæng med andre arkivserier:

  • ”Sagerne” vedrører de retssager, der blev ført i justitsprotokollerne
  • Der findes ikke noget navneregister til hverken justitsprotokollerne eller sagerne, men der findes kronologisk førte saglister, hvor sagens parter, start- og slutdato fremgår: Sagliste til justitsprotokoller

• Sallinglands herreder – læs om arkivskaberen her

  Herredsfogeden var – hvis vi ser bort fra de lokale bondefødte sognefogeder – det laveste led i det retslige hierarki. Indtil retsreformen i 1919, hvor embedet blev nedlagt, fungerede herredsfogeden som politimester og dommer i sit herred.

  Herredsfogeden kom således som første instans i berøring med langt de fleste af de lokale konflikter, som endte for retten – og altså ikke bare som dømmende, men også som undersøgende myndighed.

  Men det var ikke kun konflikter, herredsfogeden beskæftigede sig med. Han var for eksempel også pantefoged, notar, auktionsholder og skifteforvalter (fra begyndelsen af 1800-tallet) – det var blandt andet herredsfogeden, der forestod den lokale registrering af ejendomshandler og obligationsudstedelse.

  Samtidig havde embedet imidlertid også en lang række kontrolfunktioner. Det kunne for eksempel være tilsynet med veje og med snerydning eller påtale af ulovligt brændevinsdrikkeri og -brænderi.

  Herredsfogedens arkiv indeholder derfor en bred vifte af oplysninger om det lokale liv.

  Geografisk område
  Halvøen Salling bestod oprindeligt af fire herreder – Harre, Nørre, Hindborg og Rødding – med hver deres lokale herredsfoged. Fra 1688 blev de fire herreder samlet under den samme herredsfoged, som samtidig var byfoged i købstaden Skive i det sydligste Salling.

  At det samme embede på denne måde dækkede fem oprindeligt selvstændige embeder, afspejler sig ofte i arkivalierne: nogle arkivalier er inddelt efter de oprindelige embeder (f.eks. politiprotokollerne, hvor der findes en for hvert af de oprindelige fire herreder), mens andre på een gang dækker både de fire landherreder og købstaden (f.eks. skøde- og panteprotokollerne 1749-1858).

  Det er med andre ord vigtigt at gøre sig klart, hvilket geografisk område den enkelte arkivserie dækker.