Sallinglands herreder – skifteprotokol 1810-1819

I forbindelse med en skiftesag opregnes den afdødes arvinger (og deres aktuelle bopæl), der sker en registrering og vurdering af boets aktiver (fast ejendom og løsøre) og af boets passiver (gæld) – og til sidst registreres skifterettens konklusion: var der noget at arve, og hvis ja, hvem skulle da arve hvor meget.

Det er meget forskelligt, hvilke myndigheder der har varetaget skiftevæsenet gennem tiden. I købstæderne var byfogeden skifteforvalter, men på landet afhang det både af den relevante periode og af den afdødes erhverv:

• Fæstebønder: godsejeren eller – hvis der var tale om ryttergods – regimentsskriveren; fra 1817 overtog herredsfogeden hvervet fra de mindre godsejere og 1850 desuden fra de større
• Selvejerbønder og andre selvstændige: amtmanden, men fra 1793 herredsfogeden
• Gejstlige: provsten

I realiteten afspejler disse overgangsårstal sig imidlertid ikke altid i arkivalierne, så man skal søge fleksibelt, når man søger.

• Skifteprotokol – læs mere om arkivserien

  Herredsfogedens skifteprotokoller indeholder kronologisk ordnede referater af retshandlingerne. I nogle tilfælde blev bilag til skiftesagerne skrevet direkte ind i skifteprotokollen – i andre blev de arkiveret separat.

  Sammenhæng med andre arkivserier:

  • Skiftesagen begyndte med en dødsanmeldelse – i Salling som ved mange andre embeder blev der derfor ført separate dødsanmeldelsesprotokoller (eller -lister). Da dødsanmeldelsesprotokollerne ofte indeholder oplysninger om, hvorvidt der blev afholdt skifte efter den afdøde eller ej, kan de fungere som den bedste indgang til selve skifteprotokollen.
  • Der findes også separate pakker med bilag til skiftesagerne fra Salling. Sådanne pakker er generelt ret omfangsrige, og da de i dette tilfælde desuden er noget rodede, er de ikke blevet digitaliseret til denne kildepakke. Men de kan bestilles frem på Rigsarkivets læsesale:  Bestil bilagene (”Sluttede skifter”) via Daisy her.

• Sallinglands herreder – læs om arkivskaberen her

  Herredsfogeden var – hvis vi ser bort fra de lokale bondefødte sognefogeder – det laveste led i det retslige hierarki. Indtil retsreformen i 1919, hvor embedet blev nedlagt, fungerede herredsfogeden som politimester og dommer i sit herred.

  Herredsfogeden kom således som første instans i berøring med langt de fleste af de lokale konflikter, som endte for retten – og altså ikke bare som dømmende, men også som undersøgende myndighed.

  Men det var ikke kun konflikter, herredsfogeden beskæftigede sig med. Han var for eksempel også pantefoged, notar, auktionsholder og skifteforvalter (fra begyndelsen af 1800-tallet) – det var blandt andet herredsfogeden, der forestod den lokale registrering af ejendomshandler og obligationsudstedelse.

  Samtidig havde embedet imidlertid også en lang række kontrolfunktioner. Det kunne for eksempel være tilsynet med veje og med snerydning eller påtale af ulovligt brændevinsdrikkeri og -brænderi.

  Herredsfogedens arkiv indeholder derfor en bred vifte af oplysninger om det lokale liv.

  Geografisk område
  Halvøen Salling bestod oprindeligt af fire herreder – Harre, Nørre, Hindborg og Rødding – med hver deres lokale herredsfoged. Fra 1688 blev de fire herreder samlet under den samme herredsfoged, som samtidig var byfoged i købstaden Skive i det sydligste Salling.

  At det samme embede på denne måde dækkede fem oprindeligt selvstændige embeder, afspejler sig ofte i arkivalierne: nogle arkivalier er inddelt efter de oprindelige embeder (f.eks. politiprotokollerne, hvor der findes en for hvert af de oprindelige fire herreder), mens andre på een gang dækker både de fire landherreder og købstaden (f.eks. skøde- og panteprotokollerne 1749-1858).

  Det er med andre ord vigtigt at gøre sig klart, hvilket geografisk område den enkelte arkivserie dækker.