Spring til indhold

Selde sogns kirkebog 1837-1861

En kirkebog er en protokol med oplysninger om kirkelige handlinger i et sogn. Protokollen er inddelt efter handling (fx dåb, vielse, begravelse), køn og herindenfor kronologisk.

Denne kirkebog er inddelt i følgende afsnit:

  1. Fødte mandkøn
  2. Fødte kvindekøn
  3. Konfirmerede drenge
  4. Konfirmerede piger
  5. Viede (kopulerede)
  6. Tilgangsliste (ankomne til sognet)
  7. Afgangsliste (afgående fra sognet)
  8. Døde mandkøn
  9. Døde kvindekøn
  10. Almindeligt jævnførelsesskema (register)

Bemærk, at der kan være flere med samme navn – oplysninger om de afdødes familieforhold (Johanne var gift med Jens Jeppesen) findes i femte kolonne.

+ Åben alle- Luk alle
  • Om kirkebøger generelt

    I 1600-tallet blev det påbudt landets sognepræster at registrere sognets døbte, viede og begravede i en kirkebog. Kirkebøgerne kunne også indeholde oplysninger om konfirmationer og offentlige skriftemål. Fra 1813 blev de kirkelige handlinger registrerede på fortrykte skemaer modsat tidligere, hvor præsterne selv kunne bestemme indskrivningsformen. Med de skematiske kirkebøger skulle der også fra 1813 føres til- og afgangslister i kirkebøgerne.

    Kirkebogsreformen i 1813 indførte samtidig en anden meget vigtig regel: herefter blev kirkebøgerne altid ført i to eksemplarer, nemlig en hovedministerialbog (præstens) og en kontraministerialbog (degnens). De to ministerialbøger måtte aldrig opbevares under samme tag – det må de stadig ikke – og derfor er alle landets kirkebøger bevaret fra 1813 og fremefter, uanset om præstegården eller degneboligen er brændt i tidens løb. Fra tiden før 1813 mangler der derimod mange kirkebøger, fordi de er gået tabt i brande.

     

Se arkivalierne her