Spring til indhold

Skifteprotokol for Salling herreder, 1845-1856

Skifteprotokollen fortæller, hvad der foregik i skifteretten, når en person var død, og vedkommendes ejendele skulle fordeles mellem arvingerne. Her kan man få et indblik i en helt central faktor for mange almindelige menneskers liv: kom de fra en familie med materielle ressourcer eller ej?

Den protokol, du sidder med, er skifteprotokollen 1845-1856 for Salling herreder.

En skifteprotokol indeholder skifteforretninger, det vil sige:

  • opregning af arvinger
  • registrering og vurdering af dødsboets aktiver, både fast ejendom og løsøre
  • registrering af dødsboets passiver i form af anmeldt gæld
  • skifterettens konklusion, altså fordeling af arv og gæld

Skifteprotokollen for Salling 1845-1856 indeholder foruden skifteforretninger også et alfabetisk navneregister og dødsanmeldelser. Begge dele kan til andre tider og i andre jurisdiktioner være indført i separate protokoller.

+ Åben alle- Luk alle
  • Om skifteprotokoller generelt

    Skifteprotokollen er den grundlæggende enhed i skifteretsforhandlingen, der omfatter dødsanmeldelse, forseglingsforretning, registrering og vurdering, skiftehandling og skifteslutning.

    Skifteprotokollen kan bl.a. bruges som kilde til slægtsforskning og personalhistorie, lokalhistorie, handels-, håndværks- samt industrihistorie.

    Indtil ca. 1817 var skiftejurisdiktionen på landet afhængig af den afdødes erhverv (fæster, selvejer, præst/degn), og skifteforvaltningen blev varetaget af henholdsvis godsejeren, amtmanden, regimentsskriveren (ryttergods) eller provsten.

    Efter 1817 og frem til 1919 var det på landet herredsfogden/birkedommeren, der var skifteforvalter, men det i byerne i hele perioden frem til 1919 var byfogden.

    I 1919 overgik skifteforvaltningen for både by og land til den stedlige dommer.

Se arkivalierne her