Skøde- og panteprotokol for Salling herreder, 1820-1824

Den protokol, du sidder med, er en skøde- og panteprotokol 1820-1824 for Skive by og Salling herreder.

Her er dokumenterne ikke konsekvent indskrevet i kronologisk rækkefølge. Det er der mindst to årsager til:

For det første indeholdt hvert dokument normalt to vigtige datoer:

• dokumentets dato (den dag, det er skrevet)
• dokumentets tinglysningsdato (den dag, det blev læst for tinget)

Der kunne gå lang tid mellem disse to datoer (et dokument fra 1809 kunne udmærket blive tinglæst i 1820), og selv om det normalt er dokumentets dato, der er den historisk interessante, var det af administrative årsager tinglæsningsdatoen, der havde indflydelse på, hvornår dokumentet blev indskrevet i tingets skøde- og panteprotokol.

For det andet havde skriverne som oftest så mange dokumenter at få indskrevet i protokollen, at de ikke nødvendigvis indskrev dem i den rækkefølge, de blev tinglæst. Dokumenterne blev ofte indskrevet kronologisk efter tinglæsningsdato, men det vigtigste princip var, at de blev indskrevet, og at man ved hjælp af registrene kunne finde dem igen.

Derfor er det normalt det hurtigste at finde en henvisning til protokol og sidetal i et af registrene.

• Om skøde- og panteprotokoller generelt

  Skøde- og panteprotokoller indeholder skøder, pantebreve og andre dokumenter, som blev tinglæst. Når et dokument var blevet læst op på tinget, fik det officiel gyldighed ud fra den betragtning, at folk, der måtte være uenige i dokumenternes indhold, nu havde haft mulighed for at protestere.

  Et dokument – for eksempel et skøde – der ikke var blevet tinglæst, var ikke automatisk ugyldigt, men hvis der opstod en tvist om indholdet, stod dokumentets indehaver svagere, hvis det ikke var blevet tinglæst.