Statsfængslet i Nyborg – Charteques gemt til illustration af sagsindhold 1913-1947

I 1900-tallet indførte de danske fængsler fangecharteques, hvori papirer vedr. de enkelte fanger blev opbevaret. Indholdet varierede, men bestod typisk af fangens generalieblad, domsudskrift fra retssagen, straffeoversigter, fortegnelse over medbragte effekter, ansøgninger om privileger og konfiskerede breve.

• Charteques gemt til illustration af sagsindhold, 1913-1947 - Læs mere om arkivserien her

  Fængslerne har imidlertid – med tilladelse – kasseret store dele af fangecharteques’ne.

  For Nyborg Statsfængsels vedkommende er der bevaret 22 pakker med charteques for perioden 1913-1947 – men med store mangler. Her i kildepakken er medtaget to pakker fra perioden 1913-1918.

  Da fangecharteques’ne er henlagt efter stamrullenummer henviser de direkte til stamrullebladene, hvor der kan findes flere oplysninger om de enkelte fanger.

  Af de første 500 stamrulleblade, som er medtaget i kildepakken, er bevaret 58 fangecharteques – altså ca. 11 %.
  De bevarede fangecharteques er (med opslagsnumre i billedviseren i parentes):

  Pakke 1913-1915: 10 (2), 20 (13), 30 (24), 40 (32), 53 (43), 58 (55), 59-60 (96), 69 (115), 70 (142), 78 (158), 98 (169), 99 (184), 100 (192), 120-121 (196), 122 (216), 123 (229), 130 (243), 134 (254), 168 (269), 170 (282), 184 (296), 199 (311), 200 (322), 247 (344), 255 (353), 260-262 (364), 268 (382), 280 (402), 281 (417), 290 (437), 311 (453), 318 (477), 322-324 (488), 328-330 (515), 336 (549), 337 (575), 340 (593), 341 (614), 360 (629), 365-366 (638), 370 (661), 380 (683), 389-390 (694), 408 (720).

  Pakke 1915-1918: 420 (2), 474 (20), 489-490 (37). Pakken indeholder fangecharteques til stamrullenummer 1370 med store lakuner.

• Statsfængslet i Nyborg - Læs om arkivskaberen her

  Den 12. juli 1913 blev Nyborg Straffeanstalt taget i brug. Fængslet i Nyborg var også et isolationsfængsel med en umiskendelig 1800-tals fængselsideologi. Nyborg Straffeanstalt blev også det sidste i rækken af danske fængsler, der forbindes med den store indespærringsbølge. Opdragelsesmidlerne var ikke længere entydigt at satse på den kristne vækkelse af fangerne. Den ”nye religion” kom til at hedde arbejde og rationalitet. Ikke at arbejde var et ukendt forhold fængslerne før 1913, men vægtningen og organiseringen blev nu en ganske anden.

  De fanger, som blev anbragt i Nyborg Statsfængsel var primært under 23 år, men havde en fange tidligere udstået mere end en straf, blev vedkommende afleveret til Vridsløselille Statsfængsel.

  Nyborg Statsfængsel var opført på en grund på knap 40 td. land og var omkranset af en ringmur. Inden for muren var der opført to fængselsbygninger med plads til henholdsvis 60 cellefanger og 100 cellefanger. Hertil kom, at der indrettedes plads til 54 fællesfanger. Til fængslet opførtes der også en økonomibygning og et sygehus. Uden for ringmuren blev der opført et par funktionærboliger.

  I forhold til sin samtid var den nye straffeanstalt et moderne fængsel, der opfyldte alle krav vedr. fængselshygiejne, både med hensyn til opvarmning, ventilation og lokalernes rumfang. Cellerne var rummeligere, havde betydeligt større vinduer, var med trægulv og lysegrøn vægfarve, hvilket gjorde cellerne mere hyggelige end i de ældre straffeanstalter. WC var anbragt i et rum for sig og ikke som i de andre anstalter i de enkelte celler. I cellerne fandtes stole med ryg og i stedet for åbne hylder var der små skabe til opbevaring af fangernes salt, skråtobak, spiseredskaber og andre småting.

  I forbindelse med fængslet var der yderligere opført to kirker, en til hver fængselsbygning. Der var endvidere opført et stråleformet kompleks som spadseregård og en arbejdsgård, hvor stenslagning og brændehugning kunne foregå.
  I 1920 udvidedes fængslet med endnu en fængselsbygning, således at der herefter var plads til 459 fanger, hvorved fængslet blev Skandinaviens største.

  Den største gruppe af fanger i Nyborg (ca. 90 %) var indsat for ”ejendomsindgreb”, dvs. tyveri, ran, hæleri, røveri, bedrageri, dokumentfalsk, falskmøntneri mv. , mens de resterende var sædelighedsforbrydere, brandstiftere og voldsmænd.