Spring til indhold

Statsfængslet i Nyborg – Personlige breve m.m. 1913-1949

Livet bag murene kan følges i fangernes breve. De fleste breve mellem de indsatte og familien er ikke gemt i fængselsarkiverne, men en lille del af brevene, som indeholdt ”forbudte” emner eller udsagn, blev konfiskeret af fængselsledelsen.

Fra Nyborg Statsfængsel er afleveret en samling på flere hundrede breve fra perioden 1913-1945, som censuren i fængslet fandt upassende, og som derfor aldrig nåede frem til den påtænkte modtager.

Størsteparten af brevene er breve fra den indsatte til familien og vice versa. Det er ikke altid helt tydeligt, hvilke passager i brevet der er faldet censuren for brystet, men for en dels vedkommende er det krasbørstige omtaler af vilkårene i fængslet, der gav anledning til konfiskation.

En del af brevene er stilet til fængselsinspektøren i Nyborg Statsfængsel og vedrører den enkelte fange. Det kan være skrivelser fra den indsattes familie, forsvarer eller fra andre myndigheder, bl.a. vedrørende benådninger.

+ Åben alle- Luk alle
  • Personlige breve m.m. 1913-1949 - Læs mere om arkivserien her

    De konfiskerede breve fylder to pakker, men det er kun den første for perioden 1913-1932, som er scannet til kildepakken.

    På hvert brev er noteret fangens stamrullenummer og fangenummer således det er muligt at knytte breve og stamrulleblad for den enkelte fange sammen.

  • Statsfængslet i Nyborg - Læs om arkivskaberen her

    Den 12. juli 1913 blev Nyborg Straffeanstalt taget i brug. Fængslet i Nyborg var også et isolationsfængsel med en umiskendelig 1800-tals fængselsideologi. Nyborg Straffeanstalt blev også det sidste i rækken af danske fængsler, der forbindes med den store indespærringsbølge. Opdragelsesmidlerne var ikke længere entydigt at satse på den kristne vækkelse af fangerne. Den ”nye religion” kom til at hedde arbejde og rationalitet. Ikke at arbejde var et ukendt forhold fængslerne før 1913, men vægtningen og organiseringen blev nu en ganske anden.

    De fanger, som blev anbragt i Nyborg Statsfængsel var primært under 23 år, men havde en fange tidligere udstået mere end en straf, blev vedkommende afleveret til Vridsløselille Statsfængsel.

    Nyborg Statsfængsel var opført på en grund på knap 40 td. land og var omkranset af en ringmur. Inden for muren var der opført to fængselsbygninger med plads til henholdsvis 60 cellefanger og 100 cellefanger. Hertil kom, at der indrettedes plads til 54 fællesfanger. Til fængslet opførtes der også en økonomibygning og et sygehus. Uden for ringmuren blev der opført et par funktionærboliger.

    I forhold til sin samtid var den nye straffeanstalt et moderne fængsel, der opfyldte alle krav vedr. fængselshygiejne, både med hensyn til opvarmning, ventilation og lokalernes rumfang. Cellerne var rummeligere, havde betydeligt større vinduer, var med trægulv og lysegrøn vægfarve, hvilket gjorde cellerne mere hyggelige end i de ældre straffeanstalter. WC var anbragt i et rum for sig og ikke som i de andre anstalter i de enkelte celler. I cellerne fandtes stole med ryg og i stedet for åbne hylder var der små skabe til opbevaring af fangernes salt, skråtobak, spiseredskaber og andre småting.

    I forbindelse med fængslet var der yderligere opført to kirker, en til hver fængselsbygning. Der var endvidere opført et stråleformet kompleks som spadseregård og en arbejdsgård, hvor stenslagning og brændehugning kunne foregå.
    I 1920 udvidedes fængslet med endnu en fængselsbygning, således at der herefter var plads til 459 fanger, hvorved fængslet blev Skandinaviens største.

    Den største gruppe af fanger i Nyborg (ca. 90 %) var indsat for ”ejendomsindgreb”, dvs. tyveri, ran, hæleri, røveri, bedrageri, dokumentfalsk, falskmøntneri mv. , mens de resterende var sædelighedsforbrydere, brandstiftere og voldsmænd.

Se arkivalierne her