Statsfængslet i Nyborg – Forhørsprotokoller 1920-1965

Fangerne i fængslerne var underlagt strenge regler. Når disse regler blev brudt, blev der afholdt forhør. I disse protokoller over forhør kan regler og regelbrud følges i detaljer, ligesom der oplyses om de disciplinære straffe, som fængselsledelsen uddelte.

Forseelserne var mangeartede f.eks. banken på væggen, snakket eller udvekslet breve med medfanger, støjende og truende adfærd, fløjtet eller sunget, upassende optræden eller sjofle udtalelser, slagsmål, tyveri og beskadigelse af inventar.

Den hyppigste forseelse var indbyrdes meddelelse, som tegnede sig for 60 % af sagerne, mens den næsthyppigste forseelse var respektstridigt forhold (22 %), dvs. opsætsighed af enhver art.

For disse forseelser var straffen typisk en eller flere dage i strafcelle eventuelt på vand og brød eller fratagelse af privilegier som f.eks. udelukkelse fra arbejde, skolegang eller kirke. Korporlig straf fandt kun anvendelse ganske få gange.

I forhørsprotokollen findes også oplysninger om kongelige benådninger og løsladelser.

• Forhørsprotokoller 1920-1965 - Læs mere om arkivserien her

  I Nyborg Statsfængsel anlagdes forhørsprotokoller fra 1920 og frem til 1965. Disse findes i 9 pakker, hvoraf de to første pakker fra 1920-1923 er scannet til kildepakken.

  Forhørsprotokollerne er kronologisk anlagt, dvs. at de afholdte forhør er indskrevet i protokollen efterhånden som de fandt sted.

• Statsfængslet i Nyborg - Læs om arkivskaberen her

  Den 12. juli 1913 blev Nyborg Straffeanstalt taget i brug. Fængslet i Nyborg var også et isolationsfængsel med en umiskendelig 1800-tals fængselsideologi. Nyborg Straffeanstalt blev også det sidste i rækken af danske fængsler, der forbindes med den store indespærringsbølge. Opdragelsesmidlerne var ikke længere entydigt at satse på den kristne vækkelse af fangerne. Den ”nye religion” kom til at hedde arbejde og rationalitet. Ikke at arbejde var et ukendt forhold fængslerne før 1913, men vægtningen og organiseringen blev nu en ganske anden.

  De fanger, som blev anbragt i Nyborg Statsfængsel var primært under 23 år, men havde en fange tidligere udstået mere end en straf, blev vedkommende afleveret til Vridsløselille Statsfængsel.

  Nyborg Statsfængsel var opført på en grund på knap 40 td. land og var omkranset af en ringmur. Inden for muren var der opført to fængselsbygninger med plads til henholdsvis 60 cellefanger og 100 cellefanger. Hertil kom, at der indrettedes plads til 54 fællesfanger. Til fængslet opførtes der også en økonomibygning og et sygehus. Uden for ringmuren blev der opført et par funktionærboliger.

  I forhold til sin samtid var den nye straffeanstalt et moderne fængsel, der opfyldte alle krav vedr. fængselshygiejne, både med hensyn til opvarmning, ventilation og lokalernes rumfang. Cellerne var rummeligere, havde betydeligt større vinduer, var med trægulv og lysegrøn vægfarve, hvilket gjorde cellerne mere hyggelige end i de ældre straffeanstalter. WC var anbragt i et rum for sig og ikke som i de andre anstalter i de enkelte celler. I cellerne fandtes stole med ryg og i stedet for åbne hylder var der små skabe til opbevaring af fangernes salt, skråtobak, spiseredskaber og andre småting.

  I forbindelse med fængslet var der yderligere opført to kirker, en til hver fængselsbygning. Der var endvidere opført et stråleformet kompleks som spadseregård og en arbejdsgård, hvor stenslagning og brændehugning kunne foregå.
  I 1920 udvidedes fængslet med endnu en fængselsbygning, således at der herefter var plads til 459 fanger, hvorved fængslet blev Skandinaviens største.

  Den største gruppe af fanger i Nyborg (ca. 90 %) var indsat for ”ejendomsindgreb”, dvs. tyveri, ran, hæleri, røveri, bedrageri, dokumentfalsk, falskmøntneri mv. , mens de resterende var sædelighedsforbrydere, brandstiftere og voldsmænd.