Statsfængslet i Nyborg – Rulleblade 1913-1932

Stamrullerne fra Nyborg Statsfængsel er indrettet med et stort sideopslag til hver fange med plads til mange oplysninger om fangens personlige forhold, om forbrydelsen og straffen, samt om eventuelle tidligere straffe. Her er oplysninger om afsoningen: Om arbejdet i fængslet, om kirke- og skolegang, om lægebesøg, om breve og besøg og om eventuelle disciplinære straffe for brud på fængslets mange regler. Man finder også en karakteristik af fangens adfærd i de enkelte klasser af det progressive afsoningssystem.

Endelig indeholder rullerne typisk en lidt længere livshistorie for hver enkelt fange. Tanken var den, at fængselspersonalet lettere kunne vejlede den enkelte fange, når det havde et godt kendskab til fangens baggrund.

• Rulleblade 1913-1932 - Læs mere om arkivserien her

  Stamrullebladene er ordnet efter stamrullenummer – det vil sige en fortløbende nummerering af fanger, efterhånden som de ankom til fængslet.
  Arkivserien ”Rulleblade” strækker sig helt til 1932, men her i kildepakken er kun medtaget til og med rullenummer 500 – frem til sommeren 1915. Rulleblade efter dette tidspunkt skal ses i original i Rigsarkivet i Odense.

  Hvis man eftersøger en bestemt navngiven fange, skal man benytte Navnekartoteket. Det er ikke scannet og skal derfor bruges i original på Rigsarkivet i Odense. Klik her og bestil i Daisy

• Statsfængslet i Nyborg - Læs om arkivskaberen her

  Den 12. juli 1913 blev Nyborg Straffeanstalt taget i brug. Fængslet i Nyborg var også et isolationsfængsel med en umiskendelig 1800-tals fængselsideologi. Nyborg Straffeanstalt blev også det sidste i rækken af danske fængsler, der forbindes med den store indespærringsbølge. Opdragelsesmidlerne var ikke længere entydigt at satse på den kristne vækkelse af fangerne. Den ”nye religion” kom til at hedde arbejde og rationalitet. Ikke at arbejde var et ukendt forhold fængslerne før 1913, men vægtningen og organiseringen blev nu en ganske anden.

  De fanger, som blev anbragt i Nyborg Statsfængsel var primært under 23 år, men havde en fange tidligere udstået mere end en straf, blev vedkommende afleveret til Vridsløselille Statsfængsel.

  Nyborg Statsfængsel var opført på en grund på knap 40 td. land og var omkranset af en ringmur. Inden for muren var der opført to fængselsbygninger med plads til henholdsvis 60 cellefanger og 100 cellefanger. Hertil kom, at der indrettedes plads til 54 fællesfanger. Til fængslet opførtes der også en økonomibygning og et sygehus. Uden for ringmuren blev der opført et par funktionærboliger.

  I forhold til sin samtid var den nye straffeanstalt et moderne fængsel, der opfyldte alle krav vedr. fængselshygiejne, både med hensyn til opvarmning, ventilation og lokalernes rumfang. Cellerne var rummeligere, havde betydeligt større vinduer, var med trægulv og lysegrøn vægfarve, hvilket gjorde cellerne mere hyggelige end i de ældre straffeanstalter. WC var anbragt i et rum for sig og ikke som i de andre anstalter i de enkelte celler. I cellerne fandtes stole med ryg og i stedet for åbne hylder var der små skabe til opbevaring af fangernes salt, skråtobak, spiseredskaber og andre småting.

  I forbindelse med fængslet var der yderligere opført to kirker, en til hver fængselsbygning. Der var endvidere opført et stråleformet kompleks som spadseregård og en arbejdsgård, hvor stenslagning og brændehugning kunne foregå.
  I 1920 udvidedes fængslet med endnu en fængselsbygning, således at der herefter var plads til 459 fanger, hvorved fængslet blev Skandinaviens største.

  Den største gruppe af fanger i Nyborg (ca. 90 %) var indsat for ”ejendomsindgreb”, dvs. tyveri, ran, hæleri, røveri, bedrageri, dokumentfalsk, falskmøntneri mv. , mens de resterende var sædelighedsforbrydere, brandstiftere og voldsmænd.