Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn – Forhørsprotokol, 1858-1938

Fængselsreglerne var strenge, og når disse regler blev brudt, blev der afholdt forhør. I forhørsprotokollerne kan regelbrud følges i detaljer, ligesom der oplyses om de disciplinære straffe, som fængselsledelsen uddelte.

Forseelserne var mangeartede f.eks. arbejdsvægring, støjende og truende adfærd, rygning i cellen, upassende optræden eller sjofle udtalelser, slagsmål og vold, selvmord eller selvmordsforsøg, tyveri og beskadigelse af inventar.

For disse forseelser var straffen typisk en eller flere dage i straffecelle, ”lys” eller ”mørk kachot”, dvs. isolation i fuldstændig mørke, eventuelt på vand og brød. Eller straffen kunne være fratagelse af rettigheder som f.eks. udelukkelse fra arbejde, skolegang eller kirke. Korporlig afstraffelse med rotting (spanskrør) eller nihalet kat var ligeledes normen.

I forhørsprotokollen findes også oplysninger om kongelige benådninger og løsladelser.

• Forhørsprotokol, 1858-1938 - Læs mere om arkivserien her

  Forhørsprotokollen dækker perioden 1858-1938, men til kildepakken er kun scannet de to første af protokoller, perioden 1858-1913).

  Protokollen er ordnet kronologisk, dvs. at de afholdte forhør er indskrevet i protokollen efterhånden som de fandt sted.

• Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn - Læs om arkivskaberen her

  Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn byggede på Christian den IV’s Børnehus fra begyndelsen af 1600-tallet. Børnehuset husede i starten mest hjemløse børn, prostituerede og enkelte voksne forbrydere, men i løbet af 1700-tallet kom voksne tyve og betlere til at udgøre den største gruppe. I fængslet var der ingen opdeling af de indsatte, hvilket skabte kritik, da der skete en forhærdelse af de indsatte: ”de kommer ind som tiggere, men kommer ud som tyve,” som det blev formuleret.

  I 1790 ændredes navnet til Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn, og samtidig opdeltes de indsatte i to fangegrupper, så Tugthuset kom til at rumme de uforbederlige forbrydere, og Forbedringshuset dem med mildere straffe, f.eks. tiggere. Anstalten fik nu mere karakter af et egentligt fængsel end af opdragelses- og tvangsarbejdsanstalt, som producerede tekstiler til militærets uniformer. Manufakturfabrikationen ophørte med at levere til militæret i 1816, hvor Fattigvæsenet overtog ledelsen af anstalten og med de producerede varer. Fattig- og fængselsvæsen blev dog adskilt allerede i 1845 med oprettelsen af en direktion for anstalten.

  I 1870 oprettedes Christianshavn Straffeanstalt, også kaldet Kvindefængslet på Christianshavn, som i vidt omfang videreførte Tugt-, Rasp- og Forbedringshusets funktion.

  Christianshavns Straffeanstalt blev nedlagt pr. 1. april 1928, og fangerne blev overført til en del af Vestre Fængsel. Denne del blev siden kaldt “Statens Kvindefængsel i Vestre Fængsel”.