Spring til indhold

Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn – Straffeprotokol vedr. disciplinære straffe, 1846-1873

I Tugt- Rasp- og Forbedringshusets straffeprotokoller findes optegnelser over fangernes forseelser mod fængselsregulativet og de meget hårde og ofte korporlige disciplinærstraffe, som de blev udsat for.

Fangerne var underlagt strenge regler, og når disse regler blev brudt, blev forseelserne straffet. I straffeprotokollen er oplistet, hvilke fanger der fik hvilke disciplinærstraffe for hvilke regelbrud.

Den hyppigste forseelse var dovenskab, som typisk blev straffet med pisk eller fangehul på vand og brød i et vist antal dage. Men også opsætsighed, slagsmål, klammeri og besiddelse af ureglementerede genstande, f.eks. penge eller spillekort blev straffet. Hvis forseelsen var mindre graverende kunne en mundtlig irettesættelse gøre det.

Protokollen oplyser fangens navn og nummer, forseelsens art og hvornår den fandt sted, samt straffens karakter.

+ Åben alle- Luk alle
  • Straffeprotokol vedr. disciplinære straffe, 1846-1873 - Læs mere om arkivserien her

    Straffeprotokollen dækker perioden 1846-1873, men til kildepakken er kun scannet den første af fire protokoller (1846-1850).

    Protokollen er ordnet med faneblade efter forbogstavet i fangernes efternavn og derefter årgangsvist.

  • Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn - Læs om arkivskaberen her

    Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn byggede på Christian den IV’s Børnehus fra begyndelsen af 1600-tallet. Børnehuset husede i starten mest hjemløse børn, prostituerede og enkelte voksne forbrydere, men i løbet af 1700-tallet kom voksne tyve og betlere til at udgøre den største gruppe. I fængslet var der ingen opdeling af de indsatte, hvilket skabte kritik, da der skete en forhærdelse af de indsatte: ”de kommer ind som tiggere, men kommer ud som tyve,” som det blev formuleret.

    I 1790 ændredes navnet til Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn, og samtidig opdeltes de indsatte i to fangegrupper, så Tugthuset kom til at rumme de uforbederlige forbrydere, og Forbedringshuset dem med mildere straffe, f.eks. tiggere. Anstalten fik nu mere karakter af et egentligt fængsel end af opdragelses- og tvangsarbejdsanstalt, som producerede tekstiler til militærets uniformer. Manufakturfabrikationen ophørte med at levere til militæret i 1816, hvor Fattigvæsenet overtog ledelsen af anstalten og med de producerede varer. Fattig- og fængselsvæsen blev dog adskilt allerede i 1845 med oprettelsen af en direktion for anstalten.

    I 1870 oprettedes Christianshavn Straffeanstalt, også kaldet Kvindefængslet på Christianshavn, som i vidt omfang videreførte Tugt-, Rasp- og Forbedringshusets funktion.

    Christianshavns Straffeanstalt blev nedlagt pr. 1. april 1928, og fangerne blev overført til en del af Vestre Fængsel. Denne del blev siden kaldt “Statens Kvindefængsel i Vestre Fængsel”.

Se arkivalierne her