I de første årtier er dokumenterne i skøde- og panteprotokollerne primært indført i uddrag, men fra 1660’erne begyndte man at indføre dokumenterne i deres fulde ordlyd. Samtidig begynder man at løbenummerere dokumenterne inden for hver tingdag.
Tinglysningerne omfatter en bred vifte af dokumenttyper, der alle har til fælles, at de vedrører adkomstforhold til fast ejendom på landet. Det drejer sig fx om:
- Skøder og købekontrakter
- Pantebreve
- Gældsbreve
- Mageskifter
- Ejendomsdomme
- Proklama
- Indførselsforretninger
Skøde- og panteprotokollerne 1624-1805 har kun to større lakuner: 1638-1645 (skyldes delvis landstingets suspendering under Torstenssonkrigen) og 1752-1758. Alle lakuner efter 1665 kan erstattes af arkivserien: Kopier af protokollerede breve.
Se arkivalierne her
- Årstal: 1624 - 1805 Skøde- og panteprotokol