Folk i Fortiden

Folk i Fortiden dækker perioden 1787-1921 via forskellige kilder. De demografiske data bygger primært på folketællingerne fra kongeriget Danmark 1787-1901 og er suppleret med data fra andre kildetyper f.eks. database over faldne Sønderjyder i 1. Verdenskrig.

På kortet kan du vælge et enkelt sogn eller amt og ved at klikke på forskellige variable som køn og alder, kan man f.eks. undersøge antallet af ugifte kvinder i alderen 20-29 år i et bestemt område.

Folk i Fortiden kan dels bruges til at gå på opdagelse i de variable, der på forhånd er defineret, men du kan også downloade de data, der enten er anvendt på kortet, dels downloade andet data som f.eks. Stambøger fra Horsens Straffeanstalt.

Vi har lavet et forslag til, hvordan du kan arbejde med Folk i Fortiden i din undervisning. Forslaget tager udgangspunkt i begrebet Familie.

Materialet er gratis

Læs om familiebegrebet

Familie er en institution, der har været kendt i århundrede. Ofte tilbringer mennesket de første mange år af sit liv sammen med sin familie. Mange er vokset op i det, som kaldes for en kernefamilie, hvor mand og kvinde lever sammen med deres fælles børn, men det udvidede familiebegreb har længe eksisteret og inkluderet flere generationer, også folk som ikke er blodsbeslægtet. I de danske folketællinger var familien beskrevet via husstanden. Alle, som boede og levede sammen på samme matrikel, blev derved opfattet som familie uafhængigt af slægtsskabet.

I det moderne samfund ses adskillige former for familier pga. ”nye” normer. Flere får børn uden for ægteskab, og flere bliver skilt, hvilket ofte resulterer i sammenbragte familier. Via Folk i Fortiden kan du undersøge danske familier, som de så ud fra 1787 til 1901. Ved at undersøge kortet og de data kortet bygger på, gives der et indblik i, hvordan familiesammensætningen var i by og på land, og hvordan den ændrede sig over tid.

Familien er ikke kun en interessant institution at undersøge for at lære om begrebet familie. Ændringerne i familiesammensætningen er også et udtryk for samfundsændringer: Bl.a. arbejdsmarkedet, uddannelsesmulighederne, mulighederne for at få eget hjem m.m.

I det følgende findes forskellige forslag til, hvordan man kan arbejde med Folk i Fortiden ud fra begrebet Familie.

• Lær kortet at kende

  Gå til Folk i Fortiden og undersøg følgende:

  1. Undersøg, hvor mange børn i alderen 0-9 år, der var i Toftlund sogn i 1787.
     Sammenlign resultatet med antallet af børn i alderen 0-9 år samme år i Brøns sogn.
  2. Undersøg via funktionen ”Vis kort side-ved-side”, hvor mange børn der blev født i henholdsvis Rind sogn og Korsør sogn i 1801.
     Lav et kort som viser ægtefødte og et som viser uægte.
  3. Undersøg, hvor mange ”husholdning med tre generationer” der var i henholdsvis Skagen landsogn og i Staden København i årene 1787 og 1901.
  4. Brug funktionen kombinér to år og undersøg udviklingen i den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Svendborg Amt fra 1801 til 1901.

• Arbejd med den historiske kontekst og familiebegrebet

  Gå til Folk i Fortiden og undersøg følgende:

  • Brug funktionen kombinér to år og undersøg udviklingen i antal unge i alderen 20-29 år i Staden København fra 1834 til 1901.
    Hvilke historiske begivenheder kan muligvis være årsager til stigningen eller faldet i unge?
  • Undersøg, hvor mange gifte par i alderen 30-39 år der var i 1789 i Bregninge sogn på Tåsinge. Undersøg hvordan det har ændret sig over tid.
    Hvilke mulige årsager kan der være, som forklaring på udviklingen?
  • Undersøg herefter antallet af gifte i alderen 20-29 i 1850 i Bregninge sogn på Tåsinge. Undersøg først antallet af kvinder og derefter antallet af mænd.
    Hvilke årsager kan der være til forskellen imellem de to køn?

• Arbejd med statistisk metode og familiebegrebet

  Gå til Folk i Fortiden og undersøg følgende:

  1. Illustrér i en graf, hvordan den gennemsnitlige husstandsstørrelse har udviklet sig fra 1787 til 1901 på landsplan. Lav derefter to grafer: en som viser Århus købstad, og en som viser Ølstykke sogn på Sjælland, fra 1787 til 1901. Sammenligne de to områder med hinanden, og derefter med hele landet? Hvilke grunde kan der være til forskelle og ligheder? Hvad siger det om familiens udvikling?
  2. Download kortdata for antallet af husstandstyper med ægtepar i for året 1834. Download derefter kortdata for husstandstyper uden ægtepar i for året 1834. Lav til sidst en graf, som bedst illustrerer det samlede antal af hver. Hvad kan du udlede fra grafen/graferne om begrebet familie?