København var i 1800-tallet kendt som “en skiden by” og plaget af stank. Der var ingen kloakering, og koleraen i 1853 ramte byen hårdt med ca. 4.700 døde. Epidemien fik afgørende betydning for de følgende års sundhedspolitik. I 1858 fik de kommunale sundhedskommissioner til opgave at udarbejde sundhedsvedtægter. De københavnske sundhedsvedtægter indeholdt blandt andet retningslinjer for kontrol med usunde boliger, næringsmidler og erhvervsvirksomheder, som kunne have skadelig indflydelse på den offentlige sundhed. Det blev politiets opgave at kontrollere, at sundhedsvedtægten blev overholdt.
Politiets pligt til at kontrollere sundhedsforholdene er baggrunden for den første kilde. Det er en beskrivelse af ejendommen Vognmagergade 3 i København, efter at to politibetjente har inspiceret ejendommen den 26. januar 1866. Originalen kan findes på kildepakken Dansk byhistorie, hvor den i arkivserien “Journalsager vedr. overbefolkede lejligheder” kan findes blandt mange andre undersøgelser af tilsvarende københavnske ejendomme. En stor del af kilden er et udfyldt skema, og kan man først tyde og forstå én undersøgelse, er det ikke helt umuligt at forstå og tyde andre.
-
1. Boligforholdene
Start med at se den originale kilde i sin helhed her: Opslagene 401-403 omhandler Vognmagergade 3/Rosenborg Kvarter, matrikel 58.
For at svare på spørgsmålene skal du nok bruge den læsevenlige udgave. UndersøgelsesesforretningVognmagergade3 1866 Transskriberet
Undersøgelsen af den “mistænkelige” ejendom, Vognmagergade 3, omfattede kun lejlighederne i sidehuset og i baghuset, da politibetjentene vurderede, at lejlighederne i forhuset var fine og rummelige. De første fire spørgsmål i opgaven handler om pladsforhold. Her skal du være opmærksom på, at politibetjentene ikke nøjedes med at opmåle hver enkelt lejligheds areal, men tog højden med og beregnede rumfanget. Du skal med andre ord dividere med højden, hvis du skal finde arealet.
Politibetjentene har brugt de danske alen-mål, da de undersøgte lejlighederne. Imidlertid er en dansk “fod” og “tomme” ikke helt identisk med de engelske foot og inch. Omregnere på internettet bruger som regel de engelske mål og vil være misvisende at bruge her. Danske mål: Se faktaboks i højre margen.
Begynd med at danne dig et billede af ejendommen og lejlighederne – f.eks. ved at beregne:
- Hvor højt er der fra gulv til loft (i meter/cm) i de lejligheder (i baghuset), hvor der er henholdsvis lavest og højest?
- Hvor stort er gulvarealet i den mindste lejlighed (Baghuset, 1 sal til venstre) – i kvadratmeter?
- Hvor mange kubikmeter har hver person til rådighed i den lejlighed, hvor der bor flest pr. kubikfod (Baghuset, 3. sal til venstre)? Og hvor mange kvadratmeter?
- Hvor mange skulle der bo hjemme hos dig, hvis der skulle være lige så få kvadratmeter til hver?
Politibetjentene beskriver også “toilet”-forholdene. Du kan sætte deres beskrivelse i sammenhæng ved at læse denne artikel på forskerzonen: Toilettet – det medicinske fremskridt der har reddet flest menneskeliv.
5. På hvilket niveau i toilettets udvikling var man nået på Vognmagergade 3?
6. Hvilket påbud fik ejendommens ejere?
7. Hvad var fordelen ved “Latriner efter Tøndesystemet” frem for lokummer med grube(/kule)?
Beskrivelsen af ejendommen indeholder også flere andre detaljer.
8. Forestil dig, at du besøger baggården til Vognmagergade 3 i 1866 og skriv om, hvilke lyde, lugte og synsindtryk, der møder dig?
-
2. Menneskene
Kilderne fortæller os ikke kun noget om, hvor små lejlighederne var og hvordan der må have lugtet og lydt. De kan også fortælle os, hvem der boede i ejendommen.
I Danmark blev der i perioden 1787-1970 med ca. 10 års mellemrum foretaget folketællinger. På én bestemt dag blev hele befolkningen optalt. Navne, alder, hvordan personerne hørte sammen i husstande og familier og forskellige andre ting blev noteret ned. Folketællingerne er hver for sig øjebliksbilleder, der giver nære indblik i f.eks. familieforhold. Og sammenligner man folketællingerne, er de vores bedste kilder til befolkningens udvikling. Ved at se på en bestemt ejendom i København kan man bl.a. også se, hvordan der langsomt blev bedre plads og dermed skabt mere tålelige boligforhold (for så vidt arealet var det samme).
I første omgang skal du kigge på de to folketællinger, som ligger på hver sin side af politiets undersøgelse af Vognmagergade 3 – folketællingerne 1860 og 1870:
Læsevenlig udgave af Folketællingen 1860
Læsevenlig udgave af Folketællingen 1870
- Hvor mange boede i ejendommen i 1860 og 1870? Havde undersøgelsen af den overbefolkede ejendom umiddelbart nogen effekt?
- Til sidst i de to folketællinger findes der en opgørelse over folketallet i ejendommen. Her skelnes der mellem personer i familie og personer uden for familie. Hvordan kan man i folketællingen se, hvem der var uden for familie?
- Undersøg hvad det typisk var for nogle personer, der var uden for familie. Var de gifte eller ugifte, hvor gamle var de, hvilket køn havde de og hvilken type erhverv? Hvilken type erhverv havde husfaderen i den familie, de boede/logerede hos?
- Hvordan så en typisk husstand ud i bag- og sidehuset?
- Hvordan så en typisk husstand ud i forhuset?
- I perioden 1840-1855 blev der afholdt folketælling hvert 5. år. Nedenfor finder du læsevenlige udgaver af folketællingerne 1850 og 1855. Udvælg en familie fra Folketællingen 1850 i hhv. forhus, baghus og sidehus (helst med et husstandsoverhoved, der ikke er ældre end 60 år) og se, om du kan genfinde dem i 1855 og 1860. Hvad sker der med familierne? Snak med dine klassekammerater. Er der et overordnet mønster – og hvordan vil I i givet fald begrunde det?
Læsevenlig udgave af Folketællingen 1850
Læsevenlig udgave af Folketællingen 1855
7. Fortsæt opgave 8 fra “Boligforholdene” og gå ind i en opgang, bank på en dør og beskriv lejligheden og de beboere, du møder.
-
3. Udviklingen
Nu skal du finde ud af, hvordan antallet af beboere udviklede sig fra 1840 og frem til 1930 (ejendommen blev revet ned i 1938). Her finder du også ud af lidt om, hvordan du kan finde folketællinger. Alle folketællinger frem til 1940 ligger i en indscannet udgave på Rigsarkivets hjemmeside. Nogle af dem – de ældste – er senere af frivillige (typisk slægtsforskere) indtastet i en database (Dansk Demografisk Database), hvor man bl.a. kan søge efter bestemte personer.
Man skal vide, at Vognmagergade lå i Rosenborg kvarter, og indtil ejendommen fik et egentligt gadenummer (3) brugte man matrikelnummeret (58).
For Folketællingerne 1840 og 1845 er det nemmest at bruge de indtastede udgaver i Dansk Demografisk Database (folketælllingsdelen)
Der er forskellige søgemuligheder. I dette tilfælde vælger man “Avanceret søgning områdeforslag” og udfylder så:
Amt: København
Stednavn: Vognmagergade%58 (% betyder, at man får alle med uanset om de bor i forhus eller baghus etc.)
Personnavn: %%%
FT år: 1840
Sorter efter: Løbenr. i indtastning (nemmeste måde at få antal personer)
Derefter samme søgning bare med 1845. Søgeresultatet giver automatisk svaret på, hvor mange personer der boede i ejendommen.
For 1850, 1855, 1860 og 1870 – se de læsevenlige udgaver (under “Menneskene”)
Herefter er der for København folketællinger i 1880, 1885, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925 og 1930 (fordel evt. folketællingerne blandt medlemmerne i gruppen).
Disse folketællinger kan findes på Rigsarkivets hjemmeside. Til venstre, under “Se arkivalier online”, kan du klikke direkte på Folketællinger. På den næste side vælger du den mulighed, der slet og ret hedder “Folketællinger”. De enkelte folketællinger står her anført efter arkivskaber og derefter kronologisk. Alle de folketællinger, du skal bruge er skabt af Danmarks Statistik. For hvert folketællingsår skal du vælge folketællingen for København.
Nu bruges ikke længere matrikelnummeret, men gadenummeret (3) og da det jo er et af de første numre, skal Vognmagergade 3 hver gang findes på nogle af de første opslag. Nogle gange får man muligheden for at vælge, om man er interesseret i lige eller ulige numre, hvilket gør det endnu nemmere at finde den rigtige ejendom. Bemærk også, at “Det summariske uddrag” ofte står som det første i folketællingen for den pågældende ejendom. I andre folketællinger, hvor hver person er nummereret, skal man hen og finde det sidste løbenummer.
Skriv antallet af beboere i ejendommen ned efterhånden som du kommer igennem folketællingerne og lav et diagram, der viser udviklingen over år fra 1840 til 1930. Husk, at der er forskel på, hvor mange år der er mellem folketællingerne.
Diskuter til sidst hvilke forhold, der har spillet ind på udviklingen. F.eks.:
- Statslig intervention (lov om sundhedskommissioner og andre)
- Øget bevidsthed i befolkningen – f.eks. om prævention
- Industrialisering og økonomisk udvikling
- Arbejderbevægelsens lønkamp
- …