Genforeningen 1920

Om Genforeningen som emne

Den nye dansk-tyske grænse blev draget efter to folkeafstemninger. Efter det tyske nederlag i Første Verdenskrig i efteråret 1918 rejste de danske sønderjyder med rigsdagsmand H.P. Hanssen i spidsen krav om en ændring af den dansk-tyske Kongeågrænse fra 1864. Det skete med Aabenraa-resolutionen af 17. november 1918. Her krævede de danske sønderjyders politiske organisation Vælgerforeningen for Nordslesvig afstemning i det nuværende Sønderjylland under ét, mens Flensborg og andre tilstødende kommuner syd for grænsen kunne stemme distriktsvis, såfremt folk her forlangte det. Aabenraa-resolutionen blev grundlæggende såvel for den danske regerings grænsepolitik som for Versailles-fredens bestemmelser om den dansk-tyske grænse.

Fra vinteren 1918-19 opstod en indre dansk strid om den nye dansk-tyske grænses forløb. Aabenraaretningen med H.P. Hanssen som leder stod fast på Aabenraa-resolutionens grund. Dannevirkebevægelsen krævede allerede i efteråret 1918 en grænse langs den gamle grænsevold dybt nede i Sydslesvig, uden hensyn til befolkningens nationale holdning. Flensborgbevægelsen opstod gradvist med udgangspunkt i Aabenraa-resolutionens forslag om distriktsvis afstemning i Mellemslesvig. Snart krævede den imidlertid, at Flensborg under alle omstændigheder skulle med til Danmark. Grænsestriden svækkede den danske regerings position ved fredskonferencen i Paris.

Fredskonferencen trådte sammen i januar 1919 i Paris. Den danske regering fremsatte sine ønsker ved sin ambassadør i Paris. Det sønderjyske spørgsmål blev behandlet i den belgisk-danske kommission. Den vedtog at følge Aabenraa-resolutionens forslag til sydgrænse for en bloc afstemningen (1. zone). Efter påvirkning fra Dannevirkebevægelsen blev den distriktsvise afstemning udvidet helt ned til linjen Kappel-Tønning. Afstemningen skulle forberedes og overvåges af en international kommission med allierede og svenske og norske medlemmer. I maj blev traktatudkastet offentliggjort. I Danmark og Sønderjylland erfarede man nu om afstemning helt ned til Dannevirke. Regeringen og Aabenraa-folkene frygtede, at det tyske kaos kunne få folk her til at stemme dansk, selv om de hverken var danske af sindelag eller sprog. Et flertal i Rigsdagen og Vælgerforeningen gjorde indsigelse, og afstemningen i Sydslesvig blev herefter begrænset til Glücksborg, Flensborg med omgivende sogne samt området over imod de nordfrisiske øer Sild, Før og Amrum (2. zone).

Sideløbende med grænsestriden skulle overgangen fra tysk til dansk styre og integrationen i Danmark forberedes. Man skulle indføre dansk lov og ret, domstole og statsadministration, og der skulle ske mange tilpasninger på det kommunale område. Kirken og skolen skulle indrettes med hensyntagen til det tyske mindretal. Og så skulle erhvervslivets forskellige grene finde sig til rette under nye markedsvilkår.

Afstemningerne foregik under overvågning af den internationale kommission, som styrede afstemningsområderne fra januar til juni 1920. Det sikrede, at afstemningskampen og afstemningerne overholdt demokratiske standarder. Afstemningskampen blev ført med valgmøder, optog, plakater, flyveblade og flag. Den 10. februar 1920 stemte 1. zone bestående af Sønderjylland med et overvældende flertal på 75 % for en genforening med Danmark. Især i landområderne var der store danske flertal, mens der omvendt var tyske flertal i Aabenraa, Sønderborg, Tinglev, Tønder, Højer med landsogn og Ubjerg. Da man i 1. zone stemte under ét – en bloc – fik dette ingen betydning for grænsens forløb. Den 14. marts 1920 blev der stemt i 2. zone bestående af den nordlige del af Sydslesvig med Flensborg. Her var der overalt markante tyske flertal. Kun tre landsbyer på øen Før havde dansk flertal. Med deres afsides beliggenhed kunne de ikke komme til at ligge nord for grænsen.

Der opstod en stærk bevægelse i Sønderjylland og Danmark for en grænse syd om Flensborg, uanset et tysk flertal på 75 % af stemmerne i byen. I det mindste skulle byen og omegnen internationaliseres. I håb om at en ny regering ville være lydhør for dette afskedigede Christian 10. det radikale ministerium Zahle og indledte dermed Påskekrisen i 1920. Flertallet i den internationale kommission pegede imidlertid på 1. zones sydgrænse som fremtidig dansk-tysk grænse. Et tysk forsøg på at opnå en grænse nord om Højer og Tønder og en række sogne over mod Gråsten, den såkaldte Tiedjelinje, var tilsvarende forgæves.

I sommeren 1920 blev Sønderjyllands genforening med Danmark gennemført. Danmark fik overdraget suveræniteten over Sønderjylland den 15. juni. Den 9. juli underskrev Christian 10. loven om indlemmelse af de sønderjyske landsdele i Danmark. Dagen efter red kongen over grænsen, og den 11. juli holdtes en stor folkefest på Dybbøl.

Siden har grænsen under skiftende vilkår ligget fast og udgjort et stabilt udgangspunkt for forholdet mellem dansk og tysk, også selv om den i vore dage kan føre til diskussioner om grænsepassage og grænsebevogtning.

Du kan læse mere om emnet på bl.a. danmarkshistorien.dk og www.graenseforeningen.dk, men først og fremmest i Hans Schultz Hansen: Genforeningen. Aarhus Universitetsforlag 2019.

• Om kilderne

  Det danske Udenrigsministeriums akter om Genforeningen findes i arkivserien Gruppeordnede sager 1909-1945, hvor gruppe 7 omhandler det slesvigske spørgsmål. Her vil man finde akter blandt andet om rejsningen af grænsespørgsmålet i efteråret 1918, om det slesvigske spørgsmål på fredskonferencen, om forholdet til Den internationale Kommission, afstemningerne, fastsættelsen af den nye grænse og overdragelsen af det sønderjyske lområde og suveræniteten over det til Danmark.

  Kriegerudvalgets arkiv og Martin Hammerichs privatarkiv belyser de forberedelser, som fandt sted i den danske centraladministration til Sønderjyllands kommende indlemmelse. Kriegerudvalget blev nedsat i december 1918 og bestod af kabinetssekretær A. Krieger som formand og by- og herredsfuldmægtig Martin Hammerich som sekretær. Udvalgets officielle navn var Det Sønderjyske Udvalg. Det hørte under Statsministeriet. Det virkede indtil oprettelsen af Det midlertidige Ministerium for sønderjyske Anliggender i juni 1919. Udvalgets forhandlingsprotokol befinder sig i Martin Hammerichs (1883-1940) privatarkiv.

  H.P. Hanssens privatarkiv rummer navnlig materiale om rejsningen af grænsespørgsmålet i efteråret 1918, men derudover om hans tid som midlertidig minister for sønderjyske anliggender juni 1919-marts 1920 samt om talrige store og små temaer fra Genforeningens historie.

  Foruden de utrykte kilder findes også en del trykte: Franz von Jessens Haandbog i det slesvigske Spørgsmaals Historie 1900-37, bind II: 1918-20, København 1938 rummer et bredt, kronologisk ordnet udsnit. Fr. le Sage de Fontenays Det slesvigske Spørgsmaals diplomatiske Historie 1914-20, København 1921, udgivet af Udenrigsministeriet, har særlig fokus på de internationale relationer. Vilhelm la Cours tidsskrift Grænsevagten, som udkom fra efteråret 1918, gengiver også talrige kilder, ikke mindst taler.

  Udover arkivmaterialet kan mange oplysninger findes i samtidens dansk- og tyskorienterede aviser. Den danske Flensborg Avis er digitaliseret, se www.fla.de. H.P. Hanssens avis Hejmdal og en række andre sønderjyske og danske aviser fra perioden findes på www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis.

  Nedenfor finder du forslag til forskellige problemstillinger om emnet.

• Rejsningen af det slesvigske grænsespørgsmål i efteråret 1918

  Spørgsmålene besvares hovedsagelig på grundlag af Udenrigsministeriets gruppeordnede sager, men inddrag også H.P. Hanssens privatarkiv, arkivserien Vedrørende den dansk-slesvigske delegation til fredskonferencen 1919.

  Se også H.P. Hanssens redegørelse i Sønderjyske Årbøger 1926, som du kan finde her: https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/80789/115913

  • Hvad kan der siges om de tre allierede hovedmagters politik i det slesvigske grænsespørgsmål (Frankrig, Storbritannien, USA)?
  • Hvad var den danske regerings oplæg til fredskonferencen?
  • I hvilken udstrækning var den informeret om Dannevirkemændenes forsøg på at påvirke fredskonferencen?
  • Hvad var formålet med den dansk-slesvigske delegation til fredskonferencen, hvordan blev den sammensat, og kunne den enes om et fælles standpunkt?
  • Hvor vidt informerede fredskonferencens dansk-belgiske kommission den dansk-slesvigske delegation om sit syn på afgrænsningen af afstemningsområdet imod syd?
  • Hvordan modtog den danske regering udkastet til fredstraktat af 7. maj 1919 og den endelige traktat af 28. juni 1919?

• Forberedelserne til Sønderjyllands indlemmelse i Danmark

  Spørgsmålene besvares på grundlag af Sønderjysk Udvalgs arkiv og Hammerichs privatarkiv.

  Tip: Benyt det alfabetiske register til journalen for at finde frem til den/de sager, du skal bruge.

  • Hvilken overordnet målsætning havde Kriegerudvalget og Martin Hammerich for Sønderjyllands indlemmelse i Danmark.
  • Hvordan skulle dette mål nås?
  • Gør nærmere rede for problemer i forbindelse med Sønderjyllands indlemmelse for en eller flere udvalgte sektorer af det offentlige. Hvordan blev de løst?
  • Tilsvarende for de økonomiske problemer.
  • Hvilket syn havde de danske sønderjyder på den forestående indlemmelse, og hvilke ønsker gav de udtryk for?
  • Hvilke hensyn ville Kriegerudvalget henholdsvis de danske sønderjyder tage til det kommende tyske mindretal

• Afstemningerne

  Gør rede for Den internationale Kommissions arbejde for at sikre så fair en afstemning som muligt i 1. og 2. slesvigske afstemningszone.

  Spørgsmålene besvares på grundlag af Udenrigsministeriets gruppeordnede sager. Eventuelt kan H.P. Hanssens privatarkiv inddrages.

  • Hvordan var kommissionen organiseret, hvilke magtmidler stod til dens rådighed?
  • Hvilke indgreb foretog den i forhold til de tyske myndigheder og embedsmænd?
  • Hvordan foregik afstemningerne – hvem styrede dem regionalt og lokalt?
  • Hvorvidt levede afstemningerne op til demokratisk standard?
  • Hvilke resultater gav afstemningerne – og hvordan blev de fortolket i kommissionen?
  • Hvilken indstilling kom kommissionen med? Var den enstemmig?

• Grænsen drages

  Spørgsmålene besvares på grundlag af Udenrigsministeriets gruppeordnede sager.

  • Hvordan foregik overdragelsen af Sønderjylland fra Tyskland til Danmark? Hvilken rolle spillede de allierede magter heri?
  • Hvordan blev grænsen draget i detaljer – og af hvem?
  • Hvilken indflydelse fik den lokale befolkning herpå?
  • Hvilke praktiske problemer gav den nye grænse for befolkningen i grænseområdet?