Øvelser i historiebrug – Hverveplakater fra 2. verdenskrig

Denne øvelse tager udgangspunkt i hverveplakater fra 2. verdenskrig. I arbejdet med kilderne skal eleverne analysere såvel symbolik og fremstilling som den anvendte historiebrug.

• Nazistisk hvervepropaganda

  Propaganda er envejskommunikation, hvor afsenderen prøver at manipulere modtageren til at gøre eller mene noget bestemt. For de tyske nazister var propaganda et vigtigt værktøj, og det blev brugt vidt, særligt pga. propagandaministeren Joseph Goebbels talenter. Propagandaen kom ud til folket igennem bl.a. skrift, radiotaler, billeder, spillefilm og plakater. Et af de steder, hvor propaganda især blev brugt, var i krigsøjemed. Her blev det brugt til både at holde kampmoralen oppe i folket og soldaterne, samt til at hverve unge mænd til at kæmpe i krigen. Hvervepropagandaen er det kildemateriale, der fokuseres på i denne kildesamling.

  I Danmark startede hvervningen af mænd i det skjulte i sommeren 1940. Den offentlige brug af hvervepropaganda i Danmark skete først med oprettelsen af Frikops Danmark den 22. juni 1941. De første år stod DNSAP’s pressetjeneste (Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti) for hvervningen. I juni 1943 kom hvervningen over på tyske hænder, og de senere plakater er derfor lavet i tysk regi.

  Hvervepropagandaen havde til formål at sikre en stor tilmelding af unge danske mænd til krigen både igennem det visuelle og igennem den tilhørende tekst, der appellerede til adskillige følelser i modtageren. Hvor stor en betydning hvervepropagandaen egentlig havde for de danske mænd, som meldte sig til krigen, er dog ikke nemt at slå fast. Ofte blev plakaterne nemlig udsat for hærværk eller revet ned af danske antinazister.

• Analyse af visuelle elementer

  Når man analyserer en kilde er det vigtigt at fastslå den historiske kontekst, som kilden er blevet til i. Det er forudsætningen for at kunne analysere og vurdere kilden ud fra sin egen samtid.

  Til analyse af selve fremstillingen er det ofte oplagt at analysere stemningen, brugen af ord, billeder, symbolik osv.
  Stemning kan skabes både via tekst og visuel fremstilling. Det kan bl.a. skabes igennem heroiske fremstillinger, skræmmende scener, farver, ord og sætninger, som alle skal fremprovokere en følelsesmæssig reaktion i modtageren.

  Både i det skrevne og det visuelle er symbolik også oplagt at undersøge. Symboler kan bruges af afsenderen til at udtrykke ideer, ideologier og begreber. Men også manglen på oplagte symboler kan have en stor betydning i en historisk analyse, og det kan derfor nogle gange være oplagt at gætte på, hvorfor afsenderen har taget specifikke til- og fravalg. Husk på at alle elementer er omhyggeligt udvalgt og valgt for at opnå en ønsket effekt.

  For at kunne sige noget mere generelt om emnet, der analyseres, er mængde og sammenligning vigtigt. Derfor er der i denne kildepakke ni plakater, som gør det muligt at sammenligne det visuelle udtryk i nazisternes hverveplakater. Derved kan du sige noget mere generelt om nazisternes ideologi, fremstilling af krigen og fjenden, og af nazisternes selv.

• Historiebrug

  Vi er alle forbrugere af historie. Somme tider forbruger vi den passivt, uden at tænke over det historiske indhold. Andre gange bruger vi den aktivt og bevidst med et formål. I al den historie vi ser, læser og skriver er der sket en udvælgelse og fremhævelse af historiske personligheder, begivenheder og tidsperioder. På samme tid er der også sket en bevidst udelukkes af ting, som derved risikerer at blive glemt for altid.

  Bevidst udelukkelse er ofte ikke gjort for at glemme vigtige personer og begivenheder, men fordi at lærebøger, dokumentarer, museumsudstillinger osv. ikke har pladsen til at belyse alt. Med denne proces bestemmes der derved, hvilken kultur der bevares og hvordan.

  Udvælgelsen og fremhævelsen sker ofte meget bevidst for at sikre en ønsket effekt. Historiske tidsperioder, personer og begivenheder kan bl.a. bruges til at styrke og legitimere kulturer og værdier. Det kan også bruges til at skabe egen identitet eller en fælles identitet for en gruppe og endda et helt land. Politisk kan historie bruges til at legitimere politiske ideologier, værdier og beslutninger. Lige såvel kan historie også bruges til at kritisere andres politiske værdier og holdninger.

• Kildematerialet

  Når besættelsesmagten ønskede at opsætte hverveplakater på de danske jernbanestationer skulle der sendes en anmodning (henvendelse) til Udenrigsministeriet. Det blev gjort ved at skrive en skriftlig anmodning og vedlægge en kopi af plakaterne. Plakaterne i kildepakken er de kopier, som Udenrigsministeriet har arkiveret (gemt).

  Fra arkivserien er det kun det visuelle hvervningsmateriale (hvervningsplakater) til krigen på østfronten, som vi har valgt at publicere i dette undervisningsmateriale. De i alt ni plakater blev designet og opsat forskellige steder i Danmark fra 1940-1945. Alle kalder de til kamp på østfronten i henholdsvis Frikorps Danmark og Waffen SS.

  Udenrigsministeriet
  Udenrigsministeriet blev oprettet i 1848. Dets opgave var – og er stadig– at varetage Danmarks forhold til udenlandske magter. Under besættelsen skulle Udenrigsministeriet dermed balancere mellem besættelsesmagten og det danske folk. Det var ikke altid en nem opgave og slet ikke i takt med, at folket blev mere og mere negativt stemt over for tyskernes tilstedeværelse i landet. En af ministeriets mange opgaver var at godkende opsættelsen af hverveplakater i danske byer. Det var en beslutning, som indebar overvejelser om besættelsesmagtens position og risikoen for hærværk imod plakaterne.

• Arbejdsspørgsmål

  1. Først skal du undersøge den nazistiske ideologi og lave en liste over vigtige begreber og kendetegn. Brug evt. internettet og søg på f.eks. Nationalsocialisme og DNSAP.
  2. Dernæst skal du vælge en plakat fra 1941 eller 1942 og en plakat fra 1943, 1944 eller 1945 og analysere dem nedenfor og besvare de tilhørende spørgsmål.
  3. Til sidst skal du sammenligne plakaterne fra de to perioder. Er der nogen forskel? Hvis ja, diskuter forskellene og deres virkning, samt de mulige årsager til forskellene.

• Plakat: Knus Bolchevismen, 1941

  Plakaten er trykt ved Trinitatistrykkeriet i København. Kunstner ukendt.

  

   

  • I hvilken kontekst er plakaten skabt? Hvilken historisk kontekst refererer plakaten til?
  • Hvad forestiller plakaten, og hvad fortæller den os?
  • Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
  • Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser, og hvordan?
  • Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, som mærkeligt nok ikke bruges?
  • Nazisterne brugte meget historien til at legitimere deres politik, hvordan ses dette på plakaten?

• Plakat: Kæmp under Dannebrog, 1941

  Trykt ved Trinitatistrykkeriet i København. Kunstner ukendt.

  

   

  • I hvilken kontekst er plakaten skabt? Hvilken historisk kontekst refererer plakaten til?
  • Hvad forestiller plakaten, og hvad fortæller den os?
  • Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
  • Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
  • Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, som mærkeligt nok ikke bruges?

• Plakat: Skal Danmark bolcheviseres. Nej, 1943

  Trykkested ukendt.

  

   

  • I hvilken kontekst er plakaten skabt? Hvilken historisk kontekst refererer plakaten til?
  • Hvad forestiller plakaten, og hvad fortæller den os?
  • Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
  • Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
  • Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, som mærkeligt nok ikke bruges?

• Plakat: Narva 1219. Et Symbol 1944, 1944

  Trykkested og kunstner ukendt.

  

   

  • I hvilken kontekst er plakaten skabt? Hvilken historisk kontekst refererer plakaten til?
  • Hvad forestiller plakaten, og hvad fortæller den os?
  • Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
  • Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
  • Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, som mærkeligt nok ikke bruges?
  • Nazisterne brugte meget historien til at legitimere deres politik. Hvordan ses dette på plakaten?

• Plakat: For Danmark! Mod Bolchevismen!, 1944

  Trykkested ukendt. Kunstneren er muligvis SS-PK Palmowski.

  

   

  • I hvilken kontekst er plakaten skabt? Hvilken historisk kontekst refererer plakaten til?
  • Hvad forestiller plakaten, og hvad fortæller den os?
  • Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
  • Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
  • Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, som mærkeligt nok ikke bruges?
  • Nazisterne brugte meget historien til at legitimere deres politik. Hvordan ses dette på plakaten?

• Plakat: Faren nærmer sig Danmark, 1944

  Trykkested og kunstner ukendt.

  

   

  • I hvilken kontekst er plakaten skabt? Hvilken historisk kontekst refererer plakaten til?
  • Hvad forestiller plakaten, og hvad fortæller den os?
  • Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
  • Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
  • Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, som mærkeligt nok ikke bruges?

• Plakat: Samme slags blod kæmper i fællesskab mod samme fjende, 1944

  Trykkested Kunst im Druck – Obpacher AG, München. Kunstneren er muligvis Anton.

  

   

  • I hvilken kontekst er plakaten skabt? Hvilken historisk kontekst refererer plakaten til?
  • Hvad forestiller plakaten, og hvad fortæller den os?
  • Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
  • Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan
  • Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, som mærkeligt nok ikke bruges?

• Plakat: Sovjets hære staar idag 95 km. fra Danmark, 1945

  Trykkested og kunstner ukendt.

  

   

  • I hvilken kontekst er plakaten skabt? Hvilken historisk kontekst refererer plakaten til?
  • Hvad forestiller plakaten, og hvad fortæller den os?
  • Hvilke virkemidler er der brugt på plakaten – og med hvilke formål?
  • Hvordan appellerer plakaten til modtageren? Appelleres der til følelser? Hvis ja, hvilke følelser og hvordan?
  • Hvilke symboler bruges der? Er der symboler, som mærkeligt nok ikke bruges?