Danske Kancelli, Fællesafdelingen – Koncept og udkast til betænkning af 14. maj 1842, med voteringer og andre bilag, 1840-1842

Fængselskommissionen blev nedsat i 1840 med nationaløkonomen C.N. David som formand og afgav betænkning i 1842.
I pakken kommer de enkelte medlemmers holdning til straffesystemerne til udtryk. Der var i kommissionen to opfattelser af hvordan det nye fængselssystem burde indrettes.

C.N. David var tilhænger af Philadelphia-modellen: Et cellefængsel med total isolation af fangen både nat og dag. Dette havde til formål at bevæge de straffede, dels gennem udelukkelse fra menneskeligt samkvem, dels ved hjælp af selvransagelse og anger, til at forbedre sig og indstille sig på en ny livsform.

En anden holdning repræsenteret ved M. Lange foretrak den såkaldte Auburn-model. Dette system holdt fangerne isolerede om natten, mens dagen tilbragtes på fælles arbejdssale, hvor tavshed dog var strengt påbudt.

• Koncept og udkast til betænkning af 14. maj 1842, med voteringer og andre bilag, 1840-1842 - Læs mere om arkivserien her

  Ud over medlemmernes voteringer findes der oversigter og regnskaber over omkostninger ved straffeanstalter, fortegnelser over antallet af indsatte i de eksisterende fængsler og anstalter i 1830’erne, udkast til reglementer for straffeanstalter, koncepter mv.

• Danske Kancelli, Fællesafdelingen - Læs om arkivskaberen her

  Det danske fængselsvæsens indretning var udsat for megen kritik i begyndelsen af 1800-tallet. Navnlig var der debat om den moralsk fordærvende indflydelse som strafafsoning i fællesskab gav, idet opdeling af fanger kun fandt sted enkelte steder. Ellers boede, arbejde og sov fangerne sammen.

  Der blev nedsat flere kommissioner, som skulle nytænke fængselsvæsenet, men først med Fængselskommission i 1840 kom der skred i udviklingen. Kommissionen skulle tage stilling til, hvilket strafafsoningssystem man skulle benytte i Danmark.
  Valget stod mellem Philadelphia- og Auburn-systemet. Begge systemer plæderede for isolation i celle for den enkelte fange, men mens Philadelphia-systemet tog udgangspunkt i en total isolation under hele afsoningen, tillod Auburn-systemet arbejde om dagen i fællesskab – men i total tavshed.

  Begge systemer byggede på den forudsætning, at fængsler skulle opdrage fangerne til at blive bedre mennesker, således at de ikke begik ny kriminalitet.

  I kommissionen var der der stærk uenighed om, hvilket system man burde vælge. Flertallet gik ind for Philadelphia-systemet, da det gav fængselspersonalet optimale påvirkningsmuligheder, mens andre frygtede psykiske problemer ved den totale isolation. Det spillede også ind, at Auburn-systemet var mere driftsøkonomisk, da det var billigere at organisere fængslets produktion, når fangerne kunne arbejde sammen.

  Resultatet blev et kompromis. Med den kongelige resolution af 25. juni 1842 blev der satset på begge systemer. Det blev bygget et Auburn-fængsel – tugthuset i Horsens, etableret i 1853 til længerevarende straffe – og et Philadelphia-fængsel – forbedringshuset i Vridsløselille, oprettet i 1859 til kortere straffe.