Spring til indhold

Det Midlertidige Ministerium for Sønderjyske Anliggender – Departementet: Fastnummerfortegnelse 1919-20

Fra fastnummerfortegnelsen kan man gå til journalen og følge departementets behandling af sagen, eller man kan gå direkte til journalsagerne.

Forrest i journalerne (se beskrivelsen under næste arkivserie) anføres de faste journalnumre, dvs. de journalnumre, hvorunder skrivelser om bestemte, hyppigt forekommende sagsområder samles. 46/1919 samler således skrivelser vedr. rømningen af 3. zone, 149/1919 skrivelser om jernbanevæsnet i Sønderjylland. Eftersøgningen af skrivelser om sådanne gennemgående emner kan derfor med fordel begynde her.

+ Åben alle- Luk alle
  • Fastnummerfortegnelse 1919-20 - Læs mere om arkivserien her

    Fortegnelsen står i journalnummerorden. Listerne må derfor gennemgås fra ende til anden, indtil man finder det sagsområde, man ønsker skrivelser om. Gennemgangen bør foretages både for 1919 og 1920.

  • Det Midlertidige Ministerium for Sønderjyske Anliggender – Departementet - Læs om arkivskaberen her

    Det midlertidige Ministerium for sønderjyske Anliggender blev oprettet med udnævnelsen af de danske sønderjyders førstemand, redaktør H.P. Hanssen (1862-1936) fra Aabenraa, som minister uden portefølje for sønderjyske anliggender den 24. juni 1919. Det lille ministerium fik i første omgang lokaler på et hotel. Senere fik det til huse i Niels Juels Gade 3. Som H.P. Hanssens højre hånd i departementet fungerede kontorchefen Martin Hammerich. Oluf Peter Jensen Skjerbæk var fuldmægtig, Alfred Charles Louw og Poul Thott-Hansen sekretærer. Jacob Heinrich Miang og Andreas Rasmussen Thulstrup var knyttet til ministeriet som sønderjyske konsulenter. Thulstrup blev siden leder af ministeriets fremskudte kontor i Aabenraa. Kaptajn

    C.H. Jørgensen ledede krigsfangekontoret, overretssagfører O.P. Schlichtkrull oplysningskontoret. Dertil kom adskillige kontordamer. Det midlertidige Ministerium varetog mange og spredte opgaver. Sønderjyske krigsfanger i de allierede fangelejre skulle føres hjem. Landsdelens forsyning med fødevarer og kul skulle sikres. Den internationale Kommissions virke skulle forberedes. Der skulle iværksættes en intensiv dansk agitation forud for folkeafstemningerne, herunder organiseres frirejse til stemmeberettigede fra Danmark, så de kunne deltage i afstemningen. Der skulle findes nye embedsmænd, som kunne træde i funktion, når Den internationale Kommissions styre ophørte og Danmark kunne besætte landsdelen. Der skulle forberedes aftaler om det finansielle mellemværende mellem Danmark og Tyskland. Valutaomvekslingen skulle forberedes. Der skulle også indgås aftaler om udlevering af oldsager og arkivalier, behandling af monumenter samt om forholdene for de afskedigede embedsmænd. Ved siden af disse mange løbende opgaver af overvejende administrativ karakter var der den løbende politiske stillingtagen til de mange lovforslag, som de enkelte fagministerier skulle udarbejde i relation til Sønderjyllands indlemmelse i Danmark. Ministeriet blev ophævet, da Christian X den 29. marts 1920 afskedigede ministeriet Zahle og dermed H.P. Hanssen. De sønderjyske anliggender blev i stedet lagt ind under Statsministeriet, hvor de efterhånden blev afviklet, de sidste dog først i 1923.

    Ministeriet var organiseret i følgende afdelinger: Departementet, oplysningskontoret, krigsfangekontoret og kontoret i Aabenraa. En række ”diverse sager” spændte over alle afdelinger. Tilknyttet ministeriet var et udvalg af 16. januar 1920 til gennemgang af samtlige lovforslag vedr. Sønderjylland.

    Litteratur:

    Hans Schultz Hansen: Genforeningens arkitekt: H.P. Hanssen 1914-1936. Aabenraa 2020.

Se arkivalierne her