Fredericias status som religiøs fristad betød, at en række befolkningsgrupper, der ellers ikke havde lov at være i landet, kunne slå sig ned her. Formålet med at tildele Fredericia denne status var at tiltrække pengestærke folk, der kunne være med til at styrke ikke bare den relativt nyanlagte by, men også landet som helhed. Fredericias særstatus forsvandt med grundloven i 1849, hvor religionsfriheden kom til at gælde hele landet.
Der var især tale om tre religiøse grupper, der slog sig ned i Fredericia og satte deres præg på byen:
- Jøder
- Katolikker
- Reformerte (huguenotter)
Hvor der over perioden skete en løbende udskiftning i de to første grupper, bestod den tredje gruppe af en række familier, der ankom i nogenlunde samlet flok omkring 1720, direkte inviteret af den danske konge.
Der var gennem tiden en del konflikter mellem de ”fremmede” menigheder og de luthersk-evangeliske, som – religionsfriheden til trods – blev betragtet som hovedmenighederne. Især kom disse konflikter til udtryk, hvis luthersk-evangeliske personer aktivt lod sig omvende til en af de andre religioner. Hverken katolikker eller jøder havde nemlig lov at missionere.
+ Åben alle- Luk alle-
Indkomne breve vedr. katolikker og jøder – læs mere om arkivserien
Pakken med indkomne breve består af tre dele – to små og en stor:
- Et læg 1686-1792 med dokumenter vedrørende den romerskkatolske menigsheds rettigheder
- Et læg 1744-1749 med dokumenter om personer, der var blevet ”forført” af de romersk-katolske præster (altså konvertitter)
- En del årgangsvist ordnede læg med dokumenter 1802-1830 vedrørende den jødiske menighed og dens medlemmer
-
Fredericia Rådstue – læs om arkivskaberen her
Købstæderne udgjorde indtil 1970 selvstændige forvaltningsenheder. De arkivalier, som blev skabt hos disse myndigheder betegnes indtil 1868 som rådstuearkiver og herefter som købstadskommunearkiver.
Ved registreringen af rådstuearkiver har man tidligere benyttet en bestemt model, således at hvert forvaltningsområde, fx brandforsikring, fattigvæsen, havnevæsen, skattevæsen og skolevæsen har fået et bestemt forbogstav.
Denne registreringsmetode blev forladt, da arkivalierne blev registreret i DAISY. Her har man til gengæld for nogle rådstuearkiver valgt at operere med en del underordnede arkivskabere. Det gælder bl.a. for Fredericia og Viborg Rådstuer, hvor alle arkivalier om socialforvaltning findes under Fattigvæsenet, mens fx skattelister ligger under Kæmnerkontoret. For Slagelse Rådstues vedkommende er alle arkivserier derimod registreret direkte under rådstuen.
Se arkivalierne her
- Årstal: 1686 - 1830 Indkomne breve vedr. jøder og katolikker