Da navneregisteret er udarbejdet i nyere tid (efter aflevering til arkivvæsenet), er det gennemført alfabetisk – i modsætning til mange samtidige registre, der er udarbejdet løbende, og derfor som oftest kun grovalfabetiseret.
+ Åben alle- Luk alle-
Register til skifteprotokol – læs mere om arkivserien
Sammenhæng med andre arkivserier:
- Registeret er knyttet til skifteprotokollen
-
Kjeldgård gods – læs om arkivskaberen her
I udgangspunktet var en godsejer den person, der ejede en hovedgård og det dertil hørende bøndergods. Bøndergodset bestod af en række større eller mindre brug (fra gårde til huse uden jord), som godsejeren var forpligtet til at fæste (leje) bort til den lokale landbobefolkning.
Med til positionen som godsejer hørte en række rettigheder og forpligtelser. Ejede en godsejer tilstrækkeligt meget jord, kunne han opnå skattefrihed – men til gengæld var han ansvarlig for, at hans fæstebønder betalte de skatter, der skulle betales til kongen.
Han havde også rettigheder og pligter direkte i forhold til sine bønder: han var forpligtet til at føre en protokol over de fæstebreve (lejekontrakter), han havde udstedt til bønderne, og han var skifteforvalter, når en af bønderne døde.
Det er i hans egenskab af skifteforvalter, vi her møder godsejeren til Kjeldgård. Kjeldgårds historie som hovedgård kan spores tilbage til 1500-tallet. Den nuværende hovedbygning er bygget i slutningen af 1700-tallet.
Du kan læse mere om forholdene på Kjeldgård i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet i Asbjørn Romvig Thomsen: ”Den gode, den griske – og den gale godsejer”, i Signe Steen Boeskov m.fl. (red.): ”Det pryder vel en Ædelmand”, Dansk Center for Herregårdsforskning (2010), pp. 83-102. Fokus i artiklen er på nabogodset Jungetgård, men der sammenlignes med forholdene på Kjeldgård.
Se arkivalierne her
- Årstal: 1803 - 1850 Skifteprotokol