Statsfængslet i Vridsløselille – Forseelsesprotokol 1860-1944

Fangerne var underlagt strenge regler, og når disse regler blev brudt, blev forseelserne straffet. I forseelsesprotokollen er oplistet, hvilke fanger der fik hvilke disciplinærstraffe for hvilke regelbrud.

Typisk var årsagerne dovenskab, arbejdsvægring, uhøvisk adfærd, opsætsighed, slagsmål og vold, meddelelser til medfanger, ødelæggelse af inventar m.v.

Straffene var korporlig afstraffelse (pisk), en eller flere dage i straffecelle evt. på vand og brød, samt fratagelse af privilegier.

• Forseelsesprotokol 1860-1944 - Læs mere om arkivserien her

  Forseelsesprotokollen er ordnet kronologisk og anfører ret skematisk forseelse og straf: Dato, fangenummer og navn, forseelse, straf, placering i fangeklassesystemet samt eventuelle bemærkninger.

  Arkivserien består af to arkivpakker, hvoraf den første fra 1860 til 1923 er medtaget i kildepakken.

• Statsfængslet i Vridsløselille - Læs om arkivskaberen her

  I 1859 blev Forbedringshuset på Vridsløselille Mark (siden omdøbt til Statsfængslet i Vridsløselille) taget i brug med udgangspunkt i det såkaldte Philadelphia-system. Afsoningen foregik i total isolation døgnet rundt, afsondret fra alle øvrige fanger. Formålet var, at fangerne skulle have tid til og mulighed for at angre deres synder og forlige sig med Gud.

  Al tid blev tilbragt i fængselscellen – både arbejds- og fritid. Hvis fangen skulle færdes uden for cellen, skulle han bære en maske, der beskyttede ham mod at blive genkendt af de andre fanger. Masketvangen blev opretholdt helt frem til 1924, hvorefter det blev frivilligt, om man ville bære maske eller ej. Enhver samtale og kontakt fangerne imellem var forbudt. Således blev fangerne i skolen og i kirken placeret i små båse, hvorfra de kunne se lærerne eller præsten – men ikke hinanden. Dette isolationsprincip blev bevaret til et stykke ind i 1900-tallet.

  I Vridsløselille havde der i perioden 1859-1910 været indsat 17.948 fanger og i 1932 var tallet kommet op på ca. 27.630. Det årlige antal indsættelser lå normalt på 3-400.