Statsfængslet i Vridsløselille – Navneregister til stamrulle 1859-1932

Navneregistret er beregnet til at identificere hvor indførslerne om de enkelte fanger i stamrullerne skal ses. Kender man fangens navn, er det nemt at finde hans stamnummer – og dermed få en henvisning til oplysningerne i stamrullerne.

• Navneregister til stamrulle 1859-1932 - Læs mere om arkivserien her

  Registret er systematiseret efter forbogstavet i fangernes efternavn. Forreste nummer er fangens stamrullenummer/løbenummer: det er det nummer, der skal benyttes til opslag i stamrullerne. Efter fangens navn og evt. fødselsdato ses den indsattes fangenummer.

• Statsfængslet i Vridsløselille - Læs om arkivskaberen her

  I 1859 blev Forbedringshuset på Vridsløselille Mark (siden omdøbt til Statsfængslet i Vridsløselille) taget i brug med udgangspunkt i det såkaldte Philadelphia-system. Afsoningen foregik i total isolation døgnet rundt, afsondret fra alle øvrige fanger. Formålet var, at fangerne skulle have tid til og mulighed for at angre deres synder og forlige sig med Gud.

  Al tid blev tilbragt i fængselscellen – både arbejds- og fritid. Hvis fangen skulle færdes uden for cellen, skulle han bære en maske, der beskyttede ham mod at blive genkendt af de andre fanger. Masketvangen blev opretholdt helt frem til 1924, hvorefter det blev frivilligt, om man ville bære maske eller ej. Enhver samtale og kontakt fangerne imellem var forbudt. Således blev fangerne i skolen og i kirken placeret i små båse, hvorfra de kunne se lærerne eller præsten – men ikke hinanden. Dette isolationsprincip blev bevaret til et stykke ind i 1900-tallet.

  I Vridsløselille havde der i perioden 1859-1910 været indsat 17.948 fanger og i 1932 var tallet kommet op på ca. 27.630. Det årlige antal indsættelser lå normalt på 3-400.