Statsfængslet i Vridsløselille – Stamrulle 1859-1932

Stamrullerne fra Vridsløselille Statsfængsel var i begyndelsen meget summariske med optegnelser om seks fanger på et opslag, hvilket ikke levnede plads til mange oplysninger udover de helt basale persondata og oplysninger om forbrydelsens karakter og straflængden. Fra 1880 blev der i protokollen afsat mere plads til den enkelte fange, således at der herefter kun var to fanger pr. sideopslag. Det betød, at der også blev plads til fangens levnedsbeskrivelse.

Fra 1880 blev fangernes fysiske fremtoning med højde, vægt, hår og øjenfarve noteret – og i visse perioder er der også tegnet profiltegninger af fangernes hovedformer. Dette skal muligvis ses som led i et frenologi-forsøg, dvs. om der var sammenhæng mellem kranieformen og den fysiske habitus.

• Stamrulle 1859-1932 – Læs mere om arkivserien her

  Stamrullebladene er ordnet efter stamrullenummer – det vil sige en fortløbende nummerering af fangerne, efterhånden som de ankom til fængslet.

  Arkivserien ”Stamrulle” strækker sig helt til 1932 (og faktisk videre i en anden arkivserie til 1973), men her i kildepakken er kun medtaget to pakker, nemlig 1861-1869 (nr. 304-2323) og 1888-1891 (nr. 8718-9665). Stamrulleblade fra andre år skal ses i original i Rigsarkivet på København.

  For at lokalisere en specifik navngiven fange, skal du lave opslag i navneregistret til stamrullerne.

  Der er også mulighed for at finde flere oplysninger om de enkelte fanger i arkivserien Supplement til stamruller.

• Statsfængslet i Vridsløselille - Læs om arkivskaberen her

  I 1859 blev Forbedringshuset på Vridsløselille Mark (siden omdøbt til Statsfængslet i Vridsløselille) taget i brug med udgangspunkt i det såkaldte Philadelphia-system. Afsoningen foregik i total isolation døgnet rundt, afsondret fra alle øvrige fanger. Formålet var, at fangerne skulle have tid til og mulighed for at angre deres synder og forlige sig med Gud.

  Al tid blev tilbragt i fængselscellen – både arbejds- og fritid. Hvis fangen skulle færdes uden for cellen, skulle han bære en maske, der beskyttede ham mod at blive genkendt af de andre fanger. Masketvangen blev opretholdt helt frem til 1924, hvorefter det blev frivilligt, om man ville bære maske eller ej. Enhver samtale og kontakt fangerne imellem var forbudt. Således blev fangerne i skolen og i kirken placeret i små båse, hvorfra de kunne se lærerne eller præsten – men ikke hinanden. Dette isolationsprincip blev bevaret til et stykke ind i 1900-tallet.

  I Vridsløselille havde der i perioden 1859-1910 været indsat 17.948 fanger og i 1932 var tallet kommet op på ca. 27.630. Det årlige antal indsættelser lå normalt på 3-400.