Statsfængslet i Vridsløselille – Supplement til stamrulle 1863-1921

Det er ikke for alle fanger, at der findes supplerende oplysninger, men disse begrænser sig til fanger med stamrullenumre fra 832 til 23606 (i perioden 1863-1921). Det er ikke helt klart, hvorfor fængslet har ført disse supplerende stamruller.

• Supplement til stamrulle 1863-1921 - Læs mere om arkivserien her

  I denne kildepakke er medtaget to af de 25 pakker, som arkivserien består af, nemlig pakke 1 (stamnr. 832-1920, der dækker perioden 1863-1868) og pakke 11 (stamnr. 8870-9673, der dækker perioden 1888-1891). De her udvalgte arkivalier i kildepakken giver god mulighed for at sammenholde oplysninger fra ”Stamrulle” og ”Supplement til stamrulle”, da der nogenlunde er sammenfald mellem stamrullenumrene i de arkivalier, der er publiceret her i kildepakken.

• Statsfængslet i Vridsløselille - Læs om arkivskaberen her

  I 1859 blev Forbedringshuset på Vridsløselille Mark (siden omdøbt til Statsfængslet i Vridsløselille) taget i brug med udgangspunkt i det såkaldte Philadelphia-system. Afsoningen foregik i total isolation døgnet rundt, afsondret fra alle øvrige fanger. Formålet var, at fangerne skulle have tid til og mulighed for at angre deres synder og forlige sig med Gud.

  Al tid blev tilbragt i fængselscellen – både arbejds- og fritid. Hvis fangen skulle færdes uden for cellen, skulle han bære en maske, der beskyttede ham mod at blive genkendt af de andre fanger. Masketvangen blev opretholdt helt frem til 1924, hvorefter det blev frivilligt, om man ville bære maske eller ej. Enhver samtale og kontakt fangerne imellem var forbudt. Således blev fangerne i skolen og i kirken placeret i små båse, hvorfra de kunne se lærerne eller præsten – men ikke hinanden. Dette isolationsprincip blev bevaret til et stykke ind i 1900-tallet.

  I Vridsløselille havde der i perioden 1859-1910 været indsat 17.948 fanger og i 1932 var tallet kommet op på ca. 27.630. Det årlige antal indsættelser lå normalt på 3-400.