På baggrund af de originale kilder skal du udrede baggrunden for og forløbet frem til Jens Nielsens henrettelse. Hvad var det i hans historie og i hans handlinger, der gjorde, at det lige netop var ham, som retssystemet mente skulle dømmes til døden?
Jens Nielsen blev født i Jyderup i 1862. Som ung var han på forskellige opdragelseshjem, han kom siden i fængsel af flere omgange, og når han ikke var indsat, forsøgte han at ernære sig ved tyveri, blandt andet ved at sætte ild på gårde og huse – og så stjæle fra dem midt i forvirringen. Til sidst endte han i Horsens Statsfængsel, hvor han efter otte år blev dømt til døden for gentagne mordforsøg på fængselsbetjente.
Kilderne til Jens Nielsens liv
Kilderne til Jens Nielsens korte liv er mange. Det skyldes ikke mindst, at han stort set hele tiden var i konflikt med samfundet eller ”systemet”. Disse konflikter afsatte spor i politiets, retternes og fængslernes arkiver. Men derudover skrev han f.eks. også en selvbiografi.
Det er med andre ord kun et udvalg af kilder, du får stillet til rådighed. Det er de kilder, som vi mener er de vigtigste til at svare på spørgsmålet om, hvorfor det blev anset for nødvendigt at dødsdømme og henrette Jens Nielsen.
Nogle af de andre kilder er tilgængelige på Intropakken for historiestuderende, som der også er link til her på siden. Hvis du er vild med historie og kilder, kan du gå på opdagelse, eventuelt for at se, om vi nu også har udvalgt de vigtigste kilder.
+ Åben alle- Luk alle-
Stambog fra Horsens Statsfængsel 1885, pag. 1127
Horsens Statsfængsel havde som mange andre institutioner en stambog. Fangens navn og andre stamdata blev indført i bogen ved fangens ankomst. Løbende blev stambogssiden så ajourført med oplysninger om forskellige forhold under fangens ophold i fængslet. Stambogssiderne for Jens Nielsen er tæt beskrevne.
Se billede af pag. 1127 fra stambogen 1885, Horsens Statsfængsel (PDF)
Se transskribering af pag. 1127 fra stambogen 1885, Horsens Statsfængsel (PDF)
-
Domprotokol fra Horsens Byfoged 1885, 10. februar
Frem til retsreformen i 1919 fungerede byfogeden både som dommer og politimester. Derfor kan man i byfogedens arkiv finde både dom og spor af den forudgående politimæssige undersøgelse. For Jens Nielsens vedkommende har vi i gymnasiepakken valgt at medtage dommen fra sagen i 1885. I en dom finder man foruden selv dommen (Thi kendes for ret) også præmisserne for dommen, det vil sige det grundlag, som dommen er fældet på.
Dommene er indført kronologisk i dombogen. Der kan i dombogen være et navneregister, som henviser til sidetal i dombogen.
Se billeder af uddrag fra domprotokollen 10. februar 1885, Horsens Byfoged (PDF)
Se transskribering af uddrag fra domprotokollen 10. februar 1885, Horsens Byfoged (PDF)
-
Politiprotokol fra Horsens Byfoged 1892, 11. maj
Frem til retsreformen i 1919 fungerede byfogeden både som dommer og politimester. Derfor kan man i byfogedens arkiv finde både dom og spor af den forudgående politimæssige undersøgelse. I en politiprotokol finder man både anmeldelser og forhør i politi- og straffesager. For Jens Nielsens sag i 1892 har vi fra byfogeden udvalgt politiprotokollen.
Anmeldelser og forhør er indført kronologisk i protokollen. Det betyder, at et forhør, der har strakt sig over flere dage, dvs. er blevet afbrudt og siden genoptaget, skal findes forskellige steder i politiprotokollen. Sagen identificeres med et nummer, i Jens Nielsens tilfælde nr. 207/1892.
Se billeder af uddrag fra politiprotokollen 11. maj 1892, Horsens Byfoged (PDF)
Se transskribering af uddrag fra politiprotokollen 11. maj 1892, Horsens Byfoged (PDF)
-
Placat af 31. august 1813 om straffebestemmelser for forbrydelser begået ved tugt- rasp- og forbedringshuset i København
En plakat har samme funktion som en lov eller bekendtgørelse i dag. Den er med andre ord retningsgivende, i dette tilfælde for de myndigheder, der skal pådømme forbrydelser, der er begået i tugt- rasp- og forbedringshuset i København.
Selv om plakaten var knap 80 år gammel i 1892 og i udgangspunktet kun havde været gældende for det ene tugthus, som man havde i Danmark i 1813, det i København, så kom plakaten til at udgøre et vigtigt grundlag for dødsdommen mod Jens Nielsen.
Som love og bekendtgørelser er også datidens plakater trykt. Man finder dem i lovsamlinger med skiftende titler.
-
Højesteretsdom af 6. oktober 1892
Højesteret er den øverste retsinstans i Danmark. Fra Højesteret er der ingen appelmulighed. Alene kongens benådning kan ophæve en højesteretsdom.
Højesterets domme bliver løbende udgivet i Højesteretstidende.
-
Statsrådets forhandlinger 4. november 1892
Statsrådet blev oprettet i 1848 ved enevældens afskaffelse og eksisterer stadig. Rådet består af regenten og samtlige regeringens ministre. Forhandlingerne foregår som regel på den måde, at ministrene indstiller love m.v. til godkendelse af kongen (eller dronningen), og kongen (dronningen) godkender.
En dødsdom kunne kun fuldbyrdes, hvis regenten havde godkendt henrettelsen.
Se billeduddrag fra statsrådets forhandlinger 4. november 1892 (JPG)
-
Henrik Cavling: Jens Nielsens henrettelse. Artikel i Politiken 9. november 1892.
I 1892 var aviserne endnu stærkt prægede af deres partipolitiske tilhørsforhold. Politiken var stiftet i 1884 af de såkaldt kulturradikale med Viggo Hørup og Edvard Brandes i spidsen. Avisen blev, da Det radikale Venstre blev stiftet i 1905, nærmest organ for dette parti.
Journalisten bag artiklen om Jens Nielsen, Henrik Cavling, dannede dog med sin skrivestil en modvægt til det meget partipolitiske. Hans styrke lå i reportagen, og han er blevet kaldt Danmarks første journalist. I 1905 blev Cavling selv redaktør for Politiken.
Se billede af Henrik Cavlings artikel i Politikken 9. november 1892 (PDF)