Spring til indhold

Sterilisation af åndssvage

Gennem arbejdet med et datasæt om 500 steriliserede fra Den Kellerske Åndssvageanstalt i Brejning skal eleverne bearbejde data og forholde sig til de resultater, der vises.

Baggrund

Datasættet om de steriliserede giver mulighed for at komme tæt på de såkaldte ”åndssvage” (datidens terminologi), der var anbragt på Den Kellerske Åndssvageanstalt, og som blev steriliseret eller kastreret i 1930’erne og 1940’erne. Mange af dem var anbragt på institutionen i Brejning, men Den Kellerske Åndssvageanstalt havde bl.a. også en afdeling på Livø (for mænd) og Sprogø (for kvinder). De, der var anbragt under De Kellerske Åndssvageanstalter, kom typisk fra Jylland eller Fyn. De ”åndssvage” fra Sjælland blev derimod anbragt under Østifternes Åndssvageanstalter, der havde afdelinger forskellige steder på Sjælland.

Du kan læse mere om åndssvageforsorgen og tankerne bag sterilisationslovgivningen i introduktionen: Anbragt, steriliseret og udskrevet skrevet af Poul Duedahl, professor ved Aalborg Universitet. Det kan være en hjælp, når du skal konkludere på tallene fra datasættet om de steriliserede.

I denne øvelse skal du ved hjælp af data og statistiske metoder skabe en profil af anbragte på Den Kellerske Åndssvageanstalt, der blev steriliseret eller kastreret i perioden 1930-1943: Hvem var de, og hvordan adskilte de sig fra resten af befolkningen?

+ Åben alle- Luk alle

  • Om datasættet

    Datasættet om de steriliserede indeholder oplysninger om de første 500 anbragte fra Den Kellerske Åndssvageanstalt, som blev steriliseret eller kastreret efter den nye lovgivning fra 1929 og frem.

    Omtrent 1.500 anbragte fra Den Kellerske Åndssvageanstalt blev steriliseret eller kastreret i løbet af perioden 1930-1972, og på landsplan regner man med, at mindst 11.000 personer blev steriliseret eller kastreret i perioden. De 500 steriliserede omfatter altså kun en lille del af alle steriliserede/kastrerede, og de er ikke nødvendigvis repræsentative for alle 11.000: For eksempel var de 500 alle anbragt under den Kellerske Åndssvageanstalt, og de blev alle opereret i løbet af de første 14 år efter indførelsen af sterilisationslovgivningen. For nemheds skyld skriver vi herefter kun ”steriliseret”, selv om vi mener steriliseret eller kastreret).

    Det har været tidskrævende at fremskaffe oplysninger om hver enkelt af de kastrerede, og det er den helt enkle forklaring på, at vi ikke har været alle eller flere steriliseredes historie igennem: Vi ville gerne nå op på et antal, der kunne laves statistik på, men som også var ressourcemæssigt overkommeligt. Vi valgte de første 500 – altså en samlet række fra periodens første 14 år – i stedet for en stikprøve fordelt ud over hele perioden, fordi vi foretrak at kunne give et samlet billede af, hvem de steriliserede var, mens ordningen endnu var ny. Derfor er der for eksempel mulighed for ud fra data, at se om de steriliseredes profil ændrede sig, efterhånden som en mere fast praksis blev etableret. Endelig valgte vi at fokusere på steriliserede fra Den Kellerske Åndssvageanstalt, fordi undervisningsmaterialet De Uønskede handler om anbragte fra de kellerske anstalter.

  • Kildehenvisning for datasættet

    Oplysningerne om de 500 steriliserede/kastrerede fra Den Kellerske Åndssvageanstalt er hentet fra sterilisationssagerne med numrene 1-516 fra arkivserien ”Sterilisationssager 1930-1972” fra Den Kellerske Anstalt, Brejning (sagerne ligger i Rigsarkivet). Der er tale om de 500 første sager i arkivserien, som lever op til disse to kriterier:

    • Sagen er i arkivet (enkelte numre er tomme og derfor udeladt)
    • Sagen har ført til en sterilisation/kastration (i nogle få sager bliver operationen ikke til noget – disse sager er derfor ikke med)

    I sterilisationssagerne er der bl.a. oplysninger om patientens navn, fødselsdato og fødested samt henvisning til loven og den konkrete paragraf, som sterilisationen/kastrationen blev foretaget med grundlag i. Ud fra de oplysninger har medarbejdere fra Rigsarkivet fundet patientens fødsel i fødesognets kirkebog og registreret faderens erhverv samt forældrenes ægteskabelige stilling. Disse oplysninger stammer altså fra det tidspunkt, hvor patienten blev født, ikke fra tidspunktet for operationen. I ganske få (9) tilfælde har patientens fødsel ikke kunnet findes i kirkebogen. Her har vi fundet oplysningerne om forældrene via patientens klientsag, der typisk indeholder en dåbsattest eller en afskrift af den.

    Enkelte sterilisationssager mangler dog nogle af de registrerede oplysninger: Sag 112a mangler således oplysning om såvel loven og paragraffen, mens sagerne 15, 21 og 62 blot mangler oplysning om paragraffen. Desuden har det ikke været muligt at finde ud af, om patienten i sag 488 var født i eller uden for ægteskab.

Find datasættet og opgaverne til øvelsen: