Den sociale baggrund

For at undersøge den sociale baggrund skal du sammenligne oplysninger fra grunddatasættet om de 500 steriliserede/kastrerede med oplysninger fra den officielle, nationale statistik.

Opgaverne kan (undtagen hvor det modsatte er angivet) løses ud fra de tabeller, der er lavet på baggrund af grunddatasættet og på baggrund af Statistisk Årbog, og som fremgår af opgaveteksten. Men du kan altid tjekke vores optællinger efter ved at arbejde med grunddatasættet i stedet.

Opgaverne handler om, hvorvidt de steriliserede adskilte sig fra resten af samfundet på tre socioøkonomiske parametre:

1. Hvor kom de fra – land eller by?
2. Hvordan var deres familiære baggrund – var de ægte eller uægte født?
3. Hvilken socialklasse var de fra?

• Hvor kom de fra - land eller by?

  Tabel 1: Bopæl for den danske befolkning og fødested for 500 steriliserede

  	Bopæl for befolkningen 1911 (antal)	Bopæl for befolkningen 1911 (%)	Fødested for  steriliserede (antal)	Fødested for  steriliserede (%)
  Hovedstaden	559.398	20,3	16	3,2
  Købstæder og handelspladser	550.328	20,0	132	26,4
  Landdistrikter	1.647.350	59,7	352	70,4
  I alt	2.757.076	100,0	500	100,0

  Kilde: Statistisk Årbog, 1916 og grunddatasættet De steriliserede fra Den Kellerske Åndssvageanstalt, 1930-1943

  Spørgsmål

  1. Hvordan adskilte de steriliserede sig fra resten af befolkningen i forhold til, hvor de kom fra?
  2. Diskutér, hvad afvigelserne kan skyldes.

  Forklaring til tallene

  De nationale tal for befolkningens bopæl i 1911 stammer fra Statistisk Årbog 1916, Tabel 5, side 5. Tallene fra 1911 er valgt, fordi de 500 personer i gennemsnit er født i 1910. Det betyder, at den nærmeste landsstatistik er fra året 1911 (sådanne optællinger blev i denne periode lavet hvert femte år). Begreberne ”Hovedstaden”, ”Købstæder og handelspladser” og ”Landdistrikter” stammer fra Statistisk Årbog og dækker groft sagt over henholdsvis København, øvrige (større) byer og landområder.

• Hvordan var de steriliseredes familiære baggrund – var de ægte eller uægte fødte?

  Tabel 2: Antal ægte/uægte i 1911 i Danmark 

  Ægte (antal)	Uægte (antal)	Ægte (%)	Uægte (%)
  67.250	8.434	88,9	11,1

  Kilde: Statistisk Årbog, 1916

  Tabel 3: Antal ægte/uægte børnefødsler blandt 500 steriliserede

  Ægte (antal)	Uægte (antal)	Ægte (%)	Uægte (%)
  383	116	76,8	23,2

  Kilde: Grunddatasættet De steriliserede fra Den Kellerske Åndssvageanstalt, 1930-1943

  Spørgsmål

  1. Hvad vil det sige, at et barn er ægte eller uægte? Og hvorfor var det tidligere vigtigt, om et barn var ægte eller uægte?
  2. Kig på tabel 2 og 3. Sammenlign andelen af uægte blandt de steriliserede med den gennemsnitlige andel af uægte i Danmark i 1911. Hvad kan forklaringen på forskellen være? Overvej om din forklaring er biologisk eller kulturelt funderet.
  3. Hvilke problemer skal man være opmærksom på, når man laver en statistisk sammenligning af de 500 steriliseredes baggrund med hele befolkningen fra 1911?

  Forklaring til tallene

  De nationale tal for 1911 stammer fra Statistisk Årbog 1916, Tabel 14, side 18. Tallene fra 1911 er valgt, fordi de 500 personer i gennemsnit er født i 1910. Det betyder, at den nærmeste landsstatistik er fra året 1911 (sådanne optællinger blev i denne periode lavet hvert femte år).

  Når summen for ægte og uægte blandt de 500 steriliserede kun giver 499 (383+116), skyldes det, at vi mangler denne oplysning om en af de steriliserede. Det fremgår ikke af de tilgængelige kilder, om vedkommende var født som ægte eller uægte.

• Hvilken socialklasse kom de steriliserede fra?

  Tabel 4: Erhvervsklassefordeling for danske mænd i 1911 og de 500 steriliseredes fædre

  	Mænd 1911 (antal)	Mænd 1911 (%)	De steriliseredes fædre (antal)	De steriliseredes fædre (%)
  A: Immateriel virksomhed, hovedpersoner, funktionærer	635.937	47,5	87	17,4
  B: Arbejdere, daglejere, tyende	622.470	46,5	348	69,6
  C: Offentlig understøttede	23.915	1,8	6	1,2
  D: Uopgivet eller lever af deres midler	55.578	4,2	59	11,8
  I alt	1.337.900	100	496	100

  Kilde: Statistisk Årbog, 1916 og grunddatasættet De steriliserede fra Den Kellerske Åndssvageanstalt, 1930-1943

  Hvis du er i tvivl om, hvad de enkelte kategorier i tabel 4 dækker over, så læs afsnittet ”Forklaring til tallene” nedenfor, inden du begynder at besvare spørgsmålene.

  Spørgsmål

  1. Hvordan adskilte de steriliseredes sociale baggrund sig fra den gennemsnitlige sociale baggrund i befolkningen?
  2. Diskutér, hvad der kan ligge bag afvigelserne.
  3. Hvilke problemer skal man være opmærksom på, når man laver en statistisk sammenligning af de 500 steriliseredes baggrund med hele befolkningen fra 1911?
  4. Diskutér særligt, hvilken betydning det har for tallene i tabellen, hvordan Rigsarkivet har valgt at kategorisere de enkelte erhverv. Læs afsnittet ”Forklaring til tallene” nedenfor grundigt – og tag især udgangspunkt i oplysningerne i forbindelse med tabel 4 i diskussionen.
  5. Analysér ved hjælp af filen grunddata, hvad der karakteriserer de forholdsvis mange, der ender i kategori ”D” – og diskutér, om deres placering under ”D” risikerer at skævvride billedet af fordelingen mellem ”A”, ”B” og ”C”.
  6. Diskutér, hvilke grunde der kan være til, at Rigsarkivet har valgt at lade de steriliseredes socialklasse repræsentere ved deres fædres erhverv.

  Forklaring til tallene

  De nationale tal for 1911 stammer fra Statistisk Årbog 1916, Tabel 33, side 30-35. Det er tallene fra rækkerne 8, 19, 33, 47, 53, 54, 55, 59, 63 og 64, der er blevet brugt. Da der sammenlignes med de 500 steriliseredes (stikprøvens) fædre (fordi det normalt kun er deres erhverv, der nævnes i kirkebogen), er det kun kolonnerne med mænd, der er medregnet fra den nationale statistik.

  Tallene fra 1911 er valgt, fordi de 500 personer i gennemsnit er født i 1910. Det betyder, at den nærmeste landsstatistik er fra året 1911 (sådanne optællinger blev i denne periode lavet hvert femte år). Opgørelsen i Statistisk Årbog er meget detaljeret, og derfor har vi samlet tallene i fire mere overskuelige hovedgrupper (A-D) – de to første (A-B) er dog de klart største:

  A: Immateriel virksomhed, hovedpersoner, funktionærer
  Begreberne stammer fra den samtidige, nationale statistik: Immateriel virksomhed omfatter særligt offentlige embedsmænd inden for eksempelvis kirken, forsvaret, forvaltningen, undervisningsvæsenet, kultur og sundhedsvæsen. Hovedpersoner dækker over store og små arbejdsgivere som eksempelvis selvstændige håndværksmestre, gårdejere og fabriksejere. Funktionærer dækker over ansatte, hvis opgaver var administrative og derfor kunne kræve en vis boglig uddannelse.
  Denne hovedgruppe består altså groft sagt af folk, der via deres erhverv tilhører overklassen eller den øvre del af middelklassen.

  B: Arbejdere, daglejere, tyende
  Begreberne stammer fra den nationale statistik: Arbejdere omfatter arbejdstagere, hvis opgaver hovedsageligt bestod af manuelt – ofte, men ikke altid ufaglært – arbejde. Daglejere omfatter personer, der tog ufaglært arbejde for skiftende arbejdsgivere i ofte meget korte perioder. Tyende omfatter tjenestefolk, ansat enten i hjemmet eller i bedriften (det sidste ofte på landet).
  Denne hovedgruppe består altså groft sagt af folk, der via deres erhverv tilhører den lavere del af middelklassen eller underklassen.

  C: Offentlig understøttede
  Denne hovedgruppe består af den forholdsvis lille del af befolkningen, der var forsørget af det offentlige. Det var med andre ord den fattigste del af underklassen.

  D: Uopgivet eller lever af deres midler
  Denne hovedgruppe består af den forholdsvis lille del af befolkningen, der ikke med rimelighed kan placeres i en af de foregående kategorier: dem, hvis erhverv slet ikke blev opgivet, eller som blot levede af midler, de havde arvet eller sparet op.

  Fædrenes erhvervsangivelser er fundet i kirkebogen i forbindelse med de senere steriliseredes dåb. Vi har derefter fordelt erhvervsangivelserne på de fire hovedgrupper (A-D), så de kunne sammenlignes med landsstatistikken.
  Der er ikke nogen entydigt korrekt måde at fordele fædrenes erhverv på de fire hovedgrupper (A-D). Den største usikkerhed handler om 55 fædre, der havde et håndværk som erhvervsbetegnelse, men uden at det fremgik, om de var selvstændige mestre (dvs. hovedgruppe A) eller ansat af en mester (altså arbejdstagere, dvs. hovedgruppe B) – se tabel 5 nedenfor. Det er ikke muligt at kategorisere disse fædre korrekt uden at vide mere, så derfor har vi været nødt til blot at tage en beslutning. På baggrund af de øvrige fædres sociale status har vi skønnet, at disse fædre sandsynligvis var arbejdstagere (hovedgruppe B) – men vi kan ikke være sikre.