Med udgangspunkt i ni personers sterilisationssager fra 1930’ernes Danmark får eleverne her kendskab til en af skyggesiderne ved opbygningen af den danske velfærdsstat, nemlig (tvangs)sterilisationen af de såkaldte åndssvage.
Sagerne er skabt i en periode, hvor videnskaben både i Danmark og den øvrige vestlige verden var optaget af arvelighedslære og eugenik. Sociale forhold som fattigdom blev koblet til arvelighed, og ét forsøg på at løse de sociale udfordringer i samfundet var at sikre, at kun de sundeste gener blev reproduceret – det fik konsekvenser for mange ”åndssvage”.
Hvad kan man bruge det til?
Rigsarkivet og Fredericia Gymnasium har udarbejdet undervisningsmaterialet, som er bygget op om ni sterilisationssager og to klientsager fra Den Kellerske Åndssvageanstalt. Eleverne får mulighed for at arbejde fortolkende med materialet, og de bliver således selv historieproducerende.
Kernestoffet er:
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.
Undervisningsmaterialet
De ni sterilisationssager og de to klientsager er tilfældigt udvalgt. De er således ikke udvalgt, fordi de indeholder særligt interessant enkeltskæbner – de udvalgte personer er med andre ord efter alt at dømme ret normale repræsentanter for gruppen af anbragte.
Vi har udvalgt forholdsvis tidlige sterilisationssager i håb om, at selve sagsbehandlingen endnu ikke var blevet til ren rutine for de involverede aktører, således at flere gråzoner blev italesat i disse sager.
Derudover har vi valgt nogle sager, der er behandlet efter 1929-loven, og nogle, der er behandlet efter 1934-loven, så begge lovgivninger er repræsenterede.
Endelig har det naturligvis været et ufravigeligt krav for udvælgelsen, at samtlige dokumenter i sagerne var umiddelbart tilgængelige efter Arkivlovens regler (dvs. ældre end 75 år).
Undervisningsmaterialet indeholder desuden et eksempel på en udførlig plan for et undervisningsforløb samt en række hjælpemidler i form af: indholdsfortegnelser til sagerne, tidslinjer over udvalgte begivenheder i de ”åndssvages” liv, sterilisationslovgivningen, faktaark om lovgivningen, en oversigt over persongalleriet m.m.
Vi har for nemheds skyld valgt at bruge fællesbetegnelsen “sterilisationssager” de fleste steder på sitet, selvom der reelt var tale om “kastration” af mænd og “sterilisation” af kvinder.
+ Åben alle- Luk alle-
Anna Margrethe Caroline Olsen
Anna blev født i Vester Nebel ved Vejle den 13. november 1903. Hendes forældre var indsiddere, dvs. de boede til leje hos en gårdmand eller husmand.
Som 19-årig – og uden at være gift – fødte Anna et barn. Et halvt år efter blev hun anbragt på Sprogø Kvindehjem, der hørte under Den Kellerske Åndssvageanstalt. Her boede hun, indtil hun som knapt 27-årig blev steriliseret.
I Annas sterilisationssag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt, kan du læse mere om, hvorfor Anna var anbragt under Åndssvageforsorgen – og hvorfor hun blev steriliseret efter Lov nr. 130 fra 1929.
Sagen afslører også, hvem der besluttede, at Anna skulle steriliseres, og hvor mange instanser, der var involveret i beslutningen.
Se Annas sterilisationssag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt
Se indholdfortegnelse til sterilisationsagen
Se tidslinje over udvalgte begivenheder fra sterilisationssagen
-
Karoline Kristine Jensen
Karoline blev født den 23. maj 1891 på Smerup Fattiggård, hvor hendes forældre opholdt sig.
Som 18-årig fødte hun sit første barn, og i årene derefter fik hun flere børn. Da hun var 36 år, anbragte Grenå Politi hende på Sprogø Kvindehjem, der hørte under Den Kellerske Åndssvageanstalt.
I Karolines sterilisationssag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt kan du læse mere om, hvorfor Karoline var anbragt under åndssvageforsorgen – og hvorfor hun blev steriliseret efter Lov nr. 130 fra 1929.
Sagen afslører også, hvem der besluttede, at Karoline skulle steriliseres, og hvor mange instanser, der var involveret i beslutningen.
Se Karolines sterilisationssag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt
Se indholsfortegnelse til sterilisationssagen
Se tidslinje over udvalgte begivenheder fra sterilisationssagen
-
Carla Hansine Petersen
Carla blev født den 21. juni 1903 i Hangbyrd fattighus ved Ringsted – samme fattighus, hvor hendes far blev født i 1870. Både Carlas far og mor kom fra fattige kår. De giftede sig i 1890, da de var henholdsvis 20 og 21 år gamle.
Da Carla var to år, døde hendes mor. Carla blev herefter anbragt uden for hjemmet. Da hun var 20 år gammel, blev hun anbragt på Kvindehjemmet Sprogø, der hørte under Den Kellerske Åndssvageanstalt. Carla blev steriliseret som 27-årig.
I Carlas sterilisationssag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt kan du læse mere om, hvorfor Carla var anbragt under åndssvageforsorgen – og hvorfor hun blev steriliseret efter Lov nr. 130 fra 1929.
Sagen afslører også, hvem der besluttede, at Carla skulle steriliseres, og hvor mange instanser, der var involveret i beslutningen.
Se Carlas sterilisationssag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt
Se indholdsfortegnelse til sterilisationssagen
Se tidslinje over udvalgte begivenheder fra sterilisationssagen
-
Petra Jensine Mariane Jensen
Petra blev født den 2. december 1904. Faren var arbejdsmand. Da Petra var ca. fem år, døde hendes mor af delirium tremens (drankergalskab) – og faren skal også have drukket.
Petra blev herefter anbragt på et optagelseshjem, som skulle vurdere, hvor hun skulle anbringes mere permanent. Den 9. december 1920 – da Petra var 16 år – blev hun anbragt på Den Kellerske Åndssvageanstalt i Brejning.
I Petras sterilisationssagen fra Den Kellerske Åndssvageanstalt kan du læse mere om, hvorfor Petra var anbragt under åndssvageforsorgen – og hvorfor hun blev steriliseret efter Lov nr. 130 fra 1929.
Sagen afslører også, hvem der besluttede, at Petra skulle steriliseres, og hvor mange instanser, der var involveret i beslutningen.
Se Petras sterilisationssag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt
Se indholdsfortegnelse til sterilisationssagen
Se tidslinje over udvalgte begivenheder fra sterilisationssagen
-
Jens Andersen Nielsen
Jens blev født i Lime sogn den 14. juni 1881. Hans far var skomager.
I 1925 blev han dømt til indlæggelse på en åndssvageanstalt, og samme år blev han anbragt på Den Kellerske Åndssvageanstalt. Der står ikke meget om Jens liv, før han blev tvangsanbragt. Her blev han fem år senere – som 49-årig – kastreret.
I Jens’ kastrationssag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt kan du læse mere om, hvorfor Jens var anbragt på en åndssvageanstalt – og hvorfor han blev kastreret.
Sagen afslører også, hvem der besluttede, at Jens skulle kastreres, og hvor mange instanser, der var involveret i beslutningen.
Se Jens’ kastrationssag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt
Se indholdsfortegnelse til kastrationssagen
Se tidslinje over udvalgte begivenheder fra kastrationssagen
-
Aage Knud Lindemann Sørensen
Aage blev født i København den 23. juli 1893. Hans far var arbejdsmand – og alkoholiker.
Efter konfirmationen kom Aage i bogbinderlære, men klarede det ikke godt. I 1909 blev han idømt en fængselsstraf på to år i Københavns Kriminalret, men i stedet for at afsone dommen i et fængsel blev han anbragt på Den Kellerske Åndssvageanstalt.
Her blev han i 1911 forsøgsvis udskrevet, men af flere grunde blev han knap to år senere genindlagt på anstalten, og i 1915 blev han overført til Livø. I 1931 blev Aage kastreret.
I Aages kastrationssag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt kan du læse mere om, hvorfor Aage var anbragt under åndssvageforsorgen – og hvorfor han blev kastreret.
Sagen afslører også, hvem der besluttede, at han skulle kastreres, og hvor mange instanser, der var involveret i beslutningen.
Se Aages kastrationssag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt
Se indholdsfortegnelse til kastrationssagen
Se tidslinje over udvalgte begivenheder fra kastrationssagen
-
Karla Severine Nielsen
Karla blev født i 1904. Hendes far var parcellist (dvs. han ejede et mindre stykke jord).
Da Karla var 13 år, blev hun anbragt på et optagelseshjem. Senere blev hun anbragt på Den Kellerske Åndssvageanstalt i Brejning. Som 29-årig fik Karla mulighed for at komme ud af Åndssvageanstalten – men inden da skulle hun steriliseres.
I Karlas sterilisationssag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt kan du læse mere om, hvorfor Karla var anbragt under åndssvageforsorgen – og hvorfor hun blev steriliseret efter Lov nr. 130 fra 1929.
Sagen afslører også, hvem der besluttede, at Karla skulle steriliseres, og hvor mange instanser, der var involveret i beslutningen.
Se Karlas sterilisationssag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt
Se indholdsfortegnelse til sterilisationssagen
Se tidslinje over udvalgte begivenheder fra sterilisationssagen
-
Marie Harritsø Birkebæk Nielsen
Marie blev født i Hover ved Vejle den 18. februar 1914. Hendes mor var på det tidspunkt gift med en snedker, der var i Amerika, men han var ikke far til Marie.
I 1931 blev hun tiltalt for overtrædelse af straffeloven, men statsadvokaten frafaldt tiltalen, og Marie blev anbragt på et optagelseshjem.
Siden blev hun anbragt på et pigehjem og i 1932 på Sprogø Kvindehjem, der hørte til Den Kellerske Åndssvageanstalt. Her boede hun stadig, da hun som 20-årig blev steriliseret.
I Maries sterilisationssag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt kan du læse mere om, hvorfor Marie var anbragt under åndssvageforsorgen – og hvorfor hun blev steriliseret.
Sagen afslører også, hvem der besluttede, at Marie skulle steriliseres, og hvor mange instanser, der var involveret i beslutningen.
Se Maries sterilisationssag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt
Se indholdsfortegnelse til sterilisationssagen
Se tidslinje over udvalgte begivenheder fra sterilisationssagen
-
Lillian Rigmor Ragnhild Bach Nielsen
Lilian blev født i Assens ved Mariager den 28. juli 1912. Hendes far var da skibsfører, men han omtales senere som arbejdsmand.
Hun blev i 1928 anbragt uden for hjemmet af værgerådet (dvs. af det kommunale råd, der førte tilsyn med forsømte eller forbryderiske børn og unge).
I 1929 kom hun til Sprogø Kvindehjem, der hørte til Den Kellerske Åndssvageanstalt. Her boede hun, indtil hun blev steriliseret som 23-årig.
I Lilians sterilisationssag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt kan du læse mere om, hvorfor Lilian var anbragt under åndssvageforsorgen – og hvorfor hun blev steriliseret.
Sagen afslører også, hvem der besluttede, at Lilian skulle steriliseres, og hvor mange instanser, der var involveret i beslutningen.
Se Lillians sterilisationssag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt
Se indholdsfortegnelse til sterilisationssagen
Se tidslinje over udvalgte begivenheder fra sterilisationssagen
-
Klientsager - Johanne og Ædele
Klientsagerne fra Den Kellerske Åndssvageanstalt indeholder oplysninger om hele den anbragtes ophold på anstalten – her er samlet alle de dokumenter, som anstalten fandt vigtige at gemme om den enkelte.
Der findes med andre ord mange andre typer af oplysninger om den anbragtes liv, end vi får gennem sterilisations-/kastrationssagerne, der kun indeholder dokumenter af relevans for netop denne operation.
Herunder finder du to eksempler på klientsager vedrørende anbragte, som ikke blev steriliseret. Du kan både se den originale og en transskriberet (læsevenlig) udgave.
Se Johanne Frederikke Jensens klientssag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt
Se læsevenlig udgave af Johannes klientssag
Se Ædele Andersens klientsag fra Den Kellerske Åndssvageanstalt
-
Klientsager - Lillian og Aage
Klientsagerne fra Den Kellerske Åndssvageanstalt indeholder oplysninger om hele den anbragtes ophold på anstalten – her er samlet alle de dokumenter, som anstalten fandt vigtige at gemme om den enkelte.
Der findes med andre ord mange andre typer af oplysninger om den anbragtes liv, end vi får gennem sterilisations-/kastrationssagerne, der kun indeholder dokumenter af relevans for netop denne operation.
Herunder finder du to eksempler på klientsager vedrørende anbragte, som blev steriliseret/kastreret. Lillians og Aages klientsager er ikke blevet transskriberet.