Den spanske syge, var en influenzalignende sygdom, der satte sig i luftvejene. Sygdommen var atypisk, idet den ramte om sommeren og primært angreb unge mennesker. Der fandtes ikke en vaccine mod influenzaen, så lægerne var magtesløse.
Man vurderer, at omkring 20-40 millioner mennesker mistede livet – heraf 15.000-18.000 danskere.
Med udgangspunkt i 12 indberetninger fremsendt af lokale læger i Aarhus amt i 1919, får eleverne indsigt i hvordan lægerne oplevede sygdommen, og hvilke foranstaltninger de iværksatte for at forhindre sygdommens udbredelse,
Sagerne er skabt på et tidspunkt, hvor lægerne stod midt i epidemien og var tvunget til at forholde sig til den.
Hvad kan man bruge det til?
Kilderne giver eleverne mulighed for at arbejde med originale kilder og komme helt tæt på de læger, som oplevede sygdommen i deres praksis.
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestoffet er:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
historiefaglige teorier og metoder
Undervisningsmaterialet
Indberetningerne er inddelt efter amt, og vi har valgt at transskribere indberetningerne fra et tilfældigt amt, nemlig Aarhus amt. Her er alle indberetningerne taget med.
+ Åben alle- Luk alle-
Forslag til fremgangsmåde
- Begynd med at læse om Den spanske syge 1918-1920 hos Dansk Sygeplejehistorisk Museum.
- Undersøg herefter kilderne og besvar nedenstående problemformulering:
“Var der enighed blandt lægerne om årsagen til den spanske syges udbredelse i Aarhus amt? Find med udgangspunkt i kilderne eksempler på, hvad lægerne anså for at være årsag til sygdommens udbredelse.”
- Du kan besvare problemstillingen ved hjælp af disse underspørgsmål. Inddrag også relevante kildeanalytiske overvejelser i besvarelsen:
- “Er der ligheder/forskelle på de enkelte lægers besvarelser?
- Er der lokale forskelle i indberetningerne? Og i så fald hvorfor?”
-
Indberetning 1: C.A. Køster, Bruunsgade 64
-
Indberetning 2: N.P. Petersen, Hanslund
-
Indberetning 3: H.M. Kromann, Malling
-
Indberetning 4: Amtslæge Joh. Lunddahl, Aarhus
-
Indberetning 5: Frisch, Aarhus
-
Indberetning 6: Herman Nielsen, Aabyhøj
-
Indberetning 7: Kredslæge I. Juul, Guldsmedgade 36.2, Aarhus
-
Indberetning 8: A. Clausen, Brabrand
-
Indberetning 9: J. Didriksen, Gylling
-
Indberetning 10: V. Baadh, Frederiks allé 98, Aarhus
-
Indberetning 11: Mogens Strandgaard, Aarhus Kommunehospital
-
Indberetning 12: J. Snitker
