Spring til indhold

Jødeforfølgelsen

Gennem interviews får eleverne indsigt i hvordan jødeforfølgelsen under besættelsen påvirkede det enkelte menneske, mens de bruger deres kildekritiske værktøjer i praksis.

Jødeforfølgelsen er en øvelse, hvor eleverne arbejder med vidnesbyrd fra nogle af de mennesker, som nazisterne forfulgte under 2. Verdenskrig. Eleverne læser en avisartikel fra 1939 og to interviews med Kurt og Ursula, som måtte flygte til Danmark og siden videre til Sverige, fordi de var jøder. Ud fra arbejdsspørgsmål og med støtte fra Rigsarkivets kildekritiske værktøjer arbejder eleverne med at fortolke og vurdere kilderne.

Eleverne arbejder med autentiske, originale kilder fra danmarkshistorien og får et dybere indblik i tiden under besættelsen og jødeforfølgelsens konsekvenser for almindelige mennesker. Gennem øvelserne træner eleverne deres kildekritiske sans og bruger de kildekritiske værktøjer i praksis.

Materialet er gratis

+ Åben alle- Luk alle
  • Kildekritik

    Få styr på din kildekritik ved at læse Den lille Guldbog om kildekritik

  • Baggrundsviden

    Tyske jødebørn i Danmark

    Med den voksende jødeforfølgelse i 30’ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til at tage imod de mange jødiske flygtninge.

    Organisationen Liga for Fred pressede dog på for, at myndighederne skulle give tilladelse til at tage imod nogle af de jødiske flygtninge. I 1939 gav de danske myndigheder efter for presset og gav tilladelse til indrejse for ca. 320 jødiske børn i alderen 13-16 år. Formålet var, at de jødiske børn skulle oplæres i praktisk landbrug, så de blev rustet til at tage videre til et nyt liv i Palæstina.

    Da de jødiske børn, primært fra større byer, kom til Danmark blev de fordelt ud i landet som landbrugselever hos landmænd og i andre plejefamilier. Ifølge myndighedernes meget strenge krav måtte børnene, udover kost og logi, kun modtage 5 kr. om ugen, som bl.a. skulle dække indkøb af sæbe, tandpasta mv. I mange tilfælde tog børnenes arbejde karakter af udnyttelse.

    I Palæstina var planen at de skulle være pionerer i opdyrkningen af landet og deltage i opbygningen af et nyt jødisk samfund. Sådan kom det dog ikke helt til at gå. For mange af børnene satte den tyske besættelse af Danmark en stopper for de palæstinensiske planer.

    I alt strandede 184 jødiske børn. I oktober 1943 begyndte de tyske myndigheder i Danmark at deportere jøder, og mange jøder i Danmark flygtede til Sverige. Det store flertal af de tyske jødebørn undslap til Sverige i oktober 1943. To døde under flugten, mens 43 børn blev deporteret til koncentrationslejre af den tyske besættelsesmagt. Alle overlevede dog mirakuløst opholdet i lejrene og vendte tilbage til Danmark med de hvide busser i slutfasen af krigen i april 1945.

    Hent temateksten Jødebørn i Danmark og jødeaktionen 1943 som pdf

  • Arbejd med kilden: Avisartikel fra Århus Amtstidende

    Læs kilden Avisartikel fra Aarhus Amtstidende fra 1939 og besvar spørgsmålene:

    Spørgsmål til kilden

    1. Hvad er det for en kilde?
    2. Hvornår er kilden skrevet?
    3. Hvem er kilden skrevet til/Hvem er modtageren?

     

    Arbejdsspørgsmål til kilden

    1. Hvor mange jødiske børn kommer ifølge avisudklippet til Danmark?
    2. Hvem har udvalgt de jødiske børn?
    3. Hvor skal de hen efter deres ophold i Danmark?
    4. Hvad betyder det, når der står, at deres ophold i Danmark ”kun er af midlertidig Art”? Hvorfor tror I, at avisen skriver det?
    5. Hvilket indtryk får I af, hvad børnene skal i Danmark?
    6. Avisen skriver, at det ikke har været vanskeligt at ”faa Hjemmene til at aabne Dørene for Børnene”. Hvad menes med det? Hvorfor tror I, at journalisten skriver sådan?

     

    Vurdering af kilden

    1. Hvad var formålet med at skrive kilden?
    2. Kan vi stole på, hvad der står i kilden? Hvorfor/hvorfor ikke?
    3. Diskutér om ophavsmanden/kvinden (forfatteren) kan have en interesse i, at fremstille situationen på en bestemt måde?
    4. Synes du at kilden er troværdig? Hvorfor/hvorfor ikke? Giv eksempler.
    5. Hvad kan kilden bruges til?

     

    Hent spørgsmålsarket som pdf

  • Arbejd med kilden: J. Hæstrups interview af Ursula

    Læs kilden: J. Hæstrups interview af Ursula, 1982 og besvar spørgsmålene:

    Spørgsmål til kilden

    1. Hvad er det for en type kilde?
    2. Hvornår er kilden skrevet?
    3. Hvem er kilden skrevet til/Hvem er modtageren?

     

    Arbejdsspørgsmål til kilden

    1. Hvor gammel var Ursula, da hun kom til Danmark?
    2. Hvor kom Ursula fra, og hvordan kom hun til Danmark?
    3. Hvorfor kom Ursula til Danmark?
    4. Hvad laver Ursula i Danmark? Hvordan har hun det med det?
    5. Hvad sker der i begyndelsen af oktober 1943? Beskriv med dine egne ord.
    6. Hvad laver Ursula efter krigen?

     

    Vurdering af kilden

    1. Hvad var formålet med at skrive kilden?
    2. Kan vi stole på, hvad der står i kilden? Hvorfor/hvorfor ikke?
    3. Diskutér om ophavsmanden/kvinden (forfatteren) kan have en interesse i, at fremstille situationen på en bestemt måde?
    4. Synes du, at kilden er troværdig? Hvorfor/hvorfor ikke? Giv eksempler.
    5. Hvad kan kilden bruges til?

     

    Hent spørgsmålsarket som pdf

  • Arbejd med kilden: J. Hæstrups interview af Kurt

    Læs kilden: J. Hæstrups interview af Kurt, 1982 og besvar spørgsmålene

    Spørgsmål til kilden

    1. Hvad er det for en type kilde?
    2. Hvornår er kilden skrevet?
    3. Hvem er kilden skrevet til/Hvem er modtageren?

     

    Arbejdsspørgsmål til kilden

    1. Beskriv Kurts situation i oktober 1943. Hvordan kommer han væk fra Danmark?
    2. Hvad sker der med Kurt efter krigen?

     

    Vurdering af kilden

    1. Hvad var formålet med at skrive kilden?
    2. Kan vi stole på, hvad der står i kilden? Hvorfor/hvorfor ikke?
    3. Diskutér om ophavsmanden/kvinden (forfatteren) kan have en interesse i, at fremstille situationen på en bestemt måde?
    4. Synes du, at kilden er troværdig? Hvorfor/hvorfor ikke? Giv eksempler.
    5. Hvad kan kilden bruges til?