Magt og mennesker i oplysningstiden

Magt og mennesker i oplysningstiden er en kildekritisk øvelse, hvor eleverne arbejder med tre originale kilder, der alle handler om censur og trykkefrihed i Danmark i oplysningstiden. Ud fra arbejdsspørgsmål og med støtte fra Rigsarkivets kildekritiske værktøjer arbejder eleverne med at fortolke og vurdere kilderne.

Eleverne arbejder med autentiske, originale kilder fra danmarkshistorien og får et dybere indblik i oplysningstiden med dets tanker om frihed for det enkelte mennesker. Gennem øvelserne træner eleverne deres kildekritiske sans og bruger kildekritiske værktøjer i praksis.

Materialet er gratis

• Kildekritik

  Få styr på din kildekritik ved at læse Den lille Guldbog om kildekritik

• Baggrundsviden

  Struensee – magt og mennesker i oplysningstiden

  Oplysningstiden kalder man den periode, der strækker sig fra slutningen af 1600-tallet og som varer indtil slutningen af 1700-tallet. I Danmark dækker oplysningstiden primært perioden i anden halvdel af 1700-tallet. Her
  dominerede troen på menneskelig fornuft, og man bevægede sig væk fra religionen og Bibelen.

  I Oplysningstiden var bibelens ord ikke længere det afgørende, men man skulle i stedet prøvede at finde forklaringerne i videnskaben. Nøgleordet i oplysningstiden var fornuft, og man ønskede at fornuften skulle udbredes til befolkningen, så befolkningen blev mere oplyste.

  Struensee og oplysningstiden
  Oplysningstiden kom for alvor til Danmark gennem Christian den 7.’s livlæge, Johann Friedrich Struensee. Det skete efter, at kong Christian den 7.’s havde været på sin store Europarejse i 1768-69, hvor Struensee var med som kong Christian den 7.’s livlæge. Christian den 7. var psykisk ustabil, og var ofte utilregnelig og uegnet som konge.

  Struensee var det vi kalder oplysningsmand. Han var begejstret for de mange ideer, som oplysningstiden var præget af. Han skrev en del af sine egne tanker ned, men i Danmark havde vi det, vi kalder censur. Censur betyder, at man ikke må skrive lige, hvad man vil, men at det man skriver skal godkendes, inden det må offentliggøres og publiceres. Det betød, at Struensee ikke kunne skrive, hvad han ville.

  Tilbage i 1700-tallet blev Danmark betragtet som et tilbagestående land. Det skyldtes blandt andet den meget strenge censur, som var normal for et enevældigt kongerige. Inspireret af oplysningstiden ønskede Struensee således et opgør med censuren, så man i Danmark havde frihed til at skrive, offentliggøre og publicere, hvad man ville.

  Indførelse af trykkefrihed
  Efter kongens store europarejse havde Struensee vundet kongens tillid, og Struensee trådte til og bestemte i stedet for kongen. Det betød, at Struensee faktisk regerede (det vil sige tog de beslutninger som kongen normalt tog) i perioden 1769-72. I perioden 1769-72 skrev Struensee omkring 2000 nye love, der var inspirerede af oplysningstidens tanker. Af denne grund udarbejdede Struensee i 1770 den såkaldte trykkefrihedsforordning. Med den indførte han trykkefrihed til alle borgere i Danmark.

  De over 2000 love indførte generelt bedre sociale forhold, mildere straffe, bestemmelser for bøndernes tvangsarbejde for godsejerne (hoveribestemmelser) og trykkefrihed (det modsatte af censur). De mange nye love gjorde at han fik mange fjender. Kongehuset mente han havde fået for meget magt, og godsejerne var bekymrede over de nye hoveribestemmelser, der indskrænkede godsejernes magt.

  Struensee og Dronning Caroline Mathilde
  Struensee havde i perioden et åbenlyst kærlighedsforhold til dronningen (Christians den 7’s hustru), Caroline Mathilde. Da Caroline Mathilde var 15 år var hun kommet til Danmark fra England for at blive gift med Christian den 7. Christian den 7 var dog ikke interesseret i hende, og som årene gik indledte hun og Struensee et forhold til hinanden.

  De mange fjender Struensee fik i perioden 1769-72 gjorde at Struensee blev anholdt i 1772. Han blev dømt til døden. Den officielle grund til anholdelsen og dødsstraffen lød på majestætsfornærmelse på grund af Struensees forhold til dronning Caroline Mathilde. Men anholdelsen og henrettelsen skyldtes i højere grad, at Struensee havde fået for meget magt og man derfor ønskede ham fjernet.

  Hent temateksten som pdf: Struensee – magt og mennesker i oplysningstiden

• Arbejd med kilden: Trykkefrihedsforordningen 1770

  Læs trykkefrihedsforordningen fra 1770  og besvar spørgsmålene:

  Kildekritiske spørgsmål

  1. Hvad er det for en kilde?
  2. Hvornår er kilden fra?
  3. Hvad er formålet med kilden?
  4. Hvad kan kilden fortælle os?
  5. Hvem har skrevet kilden (ophavsmanden)?

   

  Arbejdsspørgsmål til kilden

  1. Prøv at beskrive med dine egne ord, hvad du forstår ved ”censur” og ”trykkefrihed”.
  2. Hvad betyder det for dig?
  3. Hvad er argumentet i kilden for at afskaffe censur og indføre trykkefrihed? Slå svære ord op.
  4. Hvilken betydning har det for borgere, at censuren bliver afskaffet?
  5. Hvordan kommer oplysningstiden til udtryk i forordningen?

   

  Perspektiverende spørgsmål

  1. Kender du til Muhammed-sagen og den efterfølgende krise? Søg evt. på nettet og beskriv, hvad den handlede om.
  2. Kender du til lande, hvor censur stadig er udbredt?
  3. Diskutér om der skal være grænser for trykkefriheden i dag. Skal man kunne skrive alt? Er der noget man ikke må skrive?

   

  Hent spørgsmålsarket som pdf

• Arbejd med kilden: Smædebillede af Struensee og Caroline Mathilde

  Kig på kilden: Smædebillede af Struensee og Caroline Mathilde og besvar spørgsmålene:

  Kildekritiske spørgsmål

  1. Kilden er et smædebillede. Hvad et smædebillede?
  2. Hvornår er kilden fra?
  3. Hvad er formålet med kilden?
  4. Hvem tror du, der har skrevet kilden (ophavsmanden)?
  5. Hvad kan kilden fortælle os om synet på Struensee, kong Christian 7. og Caroline Mathilde?

   

  Arbejdsspørgsmål til kilden

  1. Beskriv med dine egne ord, hvad du ser på billedet. Hvem tror du, der kommer ridende på hest? Hvem er i fængsel, og hvem står med barnet?
  2. Hvorfor tror du, at de er afbilledet sådan?
  3. Hvad kan kilden fortælle os om synet på Struensee og Caroline Mathilde?
  4. Læs digtet højt og slå svære ord op. Hvordan er stemningen i digtet?

   

  Perspektiverende spørgsmål

  1. Kender du til politisk satire i dag?
  2. Må man i dag karikere eller lave grin med politikere og kongehuset? Er der en grænse, man ikke må overtræde?

   

  Hent spørgsmålsarket som pdf