Statsfængslet i Horsens – Navneregister, indsatte fanger 1853 – 1926

Registret indeholder oplysninger om den enkelte fange: Indsættelsestidspunkt, navn, doms(stam)- og fangenummer, alder, føde- og hjemsted, straffeafdeling og straffetid, samt evt. bemærkninger.

• Navneregister, indsatte fanger 1853 - 1926 - Læs mere om arkivserien her

  For perioden 1853-74 er registret ordnet efter fangernes fornavn, mens det for perioden 1875-1926 er et alfabetisk efternavnsregister for de indsatte fanger.

  Når indførslen om en fange er fundet, er det simpelt at foretage opslag i stambogen, hvor der findes yderligere informationer om fangen. I stambogen findes fangerne ordnet efter domsnummer – også kaldet stamnummer.

• Statsfængslet i Horsens - Læs om arkivskaberen her

  I maj 1853 ankom de første beboere til Tugthuset i Horsens, der senere omdøbtes til Statsfængslet i Horsens. Det var omkring 100 tugtfanger fra Tugthuset i Viborg og fra Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn i København, som skulle færdigbygge det nye fængsel. Det blev opført som et såkaldt Auburn-fængsel, det vil sige med enkeltceller, men med arbejde i fællesskab. Allerede i 1858, fem år efter indvielsen, var der omkring 500 fanger i fængslet, og fængselsledelsen måtte meddele Justitsministeriet, at man ikke havde plads til flere.

  Da Viborg Tugthus blev nedlagt i 1874, udvidede man fængslet i Horsens med 48 celler. Arkitektonisk fulgte man det såkaldte panoptiske princip, som tilstræbte et stort overblik. Det betød, at overvågningen af fangerne kunne klares af få vagter. Fangerne var samtidigt ude af stand til at vide, om de blev overvåget eller ej, og fik således indtrykket af en usynlig, men konstant overvågning.

  I 1875 blev en afdeling med cellefængsel efter Philadelphia-systemet taget i brug, således begge fængselssystemer var repræsenteret i Horsens. I 1933 blev det ombygget til fængsel med panoptiske gallerier.

  Fra 1853 til udgangen af 1932 havde der i alt været indsat 12.248 fanger i Horsens Statsfængsel.