Statsfængslet i Horsens – Straffeprotokol 1853 – 1942

Fangerne var underlagt strenge regler, og når disse regler blev brudt, blev forseelserne straffet. I straffeprotokollen er oplistet, hvilke fanger der fik hvilke disciplinærstraffe for hvilke regelbrud.

De hyppigste forseelser var opsætsighed, kommunikation mellem fangerne, slagsmål eller overgreb på medfange, klammeri, rapseri og besiddelse af ureglementerede genstande. En typisk straf var indsættelse i ”mørk kachot” i nogle dage og/eller nedsættelse i fængslets progressionssystem, men korporlig afstraffelse med pisk forekom også.

Protokollen oplyser fangens navn og nummer, forseelsens art og hvornår den fandt sted, samt straffens karakter.

• Straffeprotokol 1853 - 1942 - Læs mere om arkivserien her

  Straffeprotokollen går helt til 1942, men her i kildepakken er kun medtaget til 1905.

  Protokollen er ført kronologisk, hvorfor ”Navneregister til straffeprotokollen 1853 – 1905” skal benyttes ved søgning efter en bestemt fanges forseelser.

• Statsfængslet i Horsens - Læs om arkivskaberen her

  I maj 1853 ankom de første beboere til Tugthuset i Horsens, der senere omdøbtes til Statsfængslet i Horsens. Det var omkring 100 tugtfanger fra Tugthuset i Viborg og fra Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn i København, som skulle færdigbygge det nye fængsel. Det blev opført som et såkaldt Auburn-fængsel, det vil sige med enkeltceller, men med arbejde i fællesskab. Allerede i 1858, fem år efter indvielsen, var der omkring 500 fanger i fængslet, og fængselsledelsen måtte meddele Justitsministeriet, at man ikke havde plads til flere.

  Da Viborg Tugthus blev nedlagt i 1874, udvidede man fængslet i Horsens med 48 celler. Arkitektonisk fulgte man det såkaldte panoptiske princip, som tilstræbte et stort overblik.
  Det betød, at overvågningen af fangerne kunne klares af få vagter. Fangerne var samtidigt ude af stand til at vide, om de blev overvåget eller ej, og fik således indtrykket af en usynlig, men konstant overvågning.

  I 1875 blev en afdeling med cellefængsel efter Philadelphia-systemet taget i brug, således begge fængselssystemer var repræsenteret i Horsens. I 1933 blev det ombygget til fængsel med panoptiske gallerier.

  Fra 1853 til udgangen af 1932 havde der i alt været indsat 12.248 fanger i Horsens Statsfængsel.