Statsfængslet i Horsens – Fangeprotokol, fællesfanger 1873 – 1896

I fangeprotokollen findes detaljerede oplysninger om den enkelte fællesfange, bl.a. om fangens personlige forhold, om forbrydelsens karakter og straffen, samt om eventuelle tidligere straffe. Her er oplysninger om afsoningen og om eventuelle disciplinære straffe for brud på fængslets mange regler. Man finder også en karakteristik af fangens adfærd i de enkelte klasser af det progressive afsoningssystem. Endelig findes en livshistorie for hver enkelt fange.

• Fangeprotokol, fællesfanger 1873 - 1896 - Læs mere om arkivserien her

  Fangeprotokollen er ordnet efter fangernes domsnummer (også kaldet stamnummer).

• Statsfængslet i Horsens - Læs om arkivskaberen her

  I maj 1853 ankom de første beboere til Tugthuset i Horsens, der senere omdøbtes til Statsfængslet i Horsens. Det var omkring 100 tugtfanger fra Tugthuset i Viborg og fra Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn i København, som skulle færdigbygge det nye fængsel. Det blev opført som et såkaldt Auburn-fængsel, det vil sige med enkeltceller, men med arbejde i fællesskab. Allerede i 1858, fem år efter indvielsen, var der omkring 500 fanger i fængslet, og fængselsledelsen måtte meddele Justitsministeriet, at man ikke havde plads til flere.

  Da Viborg Tugthus blev nedlagt i 1874, udvidede man fængslet i Horsens med 48 celler. Arkitektonisk fulgte man det såkaldte panoptiske princip, som tilstræbte et stort overblik.
  Det betød, at overvågningen af fangerne kunne klares af få vagter. Fangerne var samtidigt ude af stand til at vide, om de blev overvåget eller ej, og fik således indtrykket af en usynlig, men konstant overvågning.

  I 1875 blev en afdeling med cellefængsel efter Philadelphia-systemet taget i brug, således begge fængselssystemer var repræsenteret i Horsens. I 1933 blev det ombygget til fængsel med panoptiske gallerier.

  Fra 1853 til udgangen af 1932 havde der i alt været indsat 12.248 fanger i Horsens Statsfængsel.