Kildepakken om sundhed og sygdom

Denne kildepakke indeholder kilder, der kan bruges til at belyse, hvordan myndighedernes syn på sundhed og sygdom har udviklet sig gennem tiden.
Kildepakken giver et indtryk af, hvilke foranstaltninger myndighederne har iværksat gennem tiden i forbindelse med befolkningens sundhed og sygdom, og den består af eksempler på nogle af de kildetyper, der er til rådighed, hvis man undersøger perioden ca. 1700-1900.

• Mere om temaet

  I 1700-tallet mente man, at en stor befolkning var det største aktiv, et land kunne have, idet en stor befolkning blev betragtet som kilden til en stats magt og rigdom.

  Sundhed og sygdom kom på dagsordenen, og uddannelse af jordemødre og læger var fra begyndelsen et satsningsområde. Landet blev inddelt i distrikter, som blev bemandet med det nye sundhedspersonale. Folk blev behandlet i deres eget hjem, og først fra slutningen af 1800-tallet blev det mere  almindeligt at bygge sygehuse, hvor patienterne blev indlagt.

  Sundhedsvæsenet har siden begyndelsen af 1800-tallet været en del af det offentlige system. Indberetninger om befolkningens størrelse og de aktuelle sundhedsforhold var vigtige kilder til at samle erfaringer. I centraladministrationen indsamlede Sundhedskollegiet (Sundhedsstyrelsen) erfaringer fra hele landet via indberetningerne. Fra centralt hold tog man særlige initiativer, når epidemier skulle bekæmpes og iværksatte vaccination af befolkningen.

  Rundt om i landet bestod sundhedsvæsenet af distriktslæger og jordemødre. I midten af 1800-tallet var der 170 distriktslæger fordelt over hele landet. I begyndelsen af 1900-tallet var der ca. 1100 læger.

• Udvælgelse af kilderne

  Kildepakken består fortrinsvis af materiale fra Sundhedskollegiet (senere Sundhedsstyrelsen):

  • Medicinalindberetninger
  • Indberetning om influenzaen i 1918-20
  • Dødsattester
  • Indberetninger om koleraepidemien i 1853