Dansk-tyske forhold i Tønder (ungdomsuddannelser)

I 1864 tabte Danmark 2. slesvigske krig, og måtte afgive hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Det Tyske Rige. I Nordslesvig – det, der i dag kaldes Sønderjylland – foregik et forsøg på at integrere de dansksindede og gøre dem til tyskere. Perioden igennem blev der dog ved med at være et stort dansk mindretal i området.

I 1918 tabte Det Tyske Rige 1. verdenskrig, og en af konsekvenserne blev blandt andet, at der i 1920 blev afholdt en folkeafstemning. Man brugte princippet om folkenes selvbestemmelsesret, hvor landets grænser skulle følge befolkningens sindelag. På den måde mente man, at man ville få et grænseområde, hvor folk levede i fred med hinanden. Resultatet af folkeafstemningen blev, at det, der i dag kaldes Sønderjylland efter 56 år under tysk herredømme blev forenet med Danmark. Det efterlod et tysk mindretal i Sønderjylland og et dansk mindretal syd for den dansk-tyske grænse.

I 1958 – 38 år efter at Sønderjylland blev forenet med Danmark – blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse i Tønder blandt henholdsvis det tyske mindretal, der boede i Danmark, og det danske flertal.

Undersøgelsen, som hedder Majority-minority (danske og tyske i Tønder 1958), afdækkede eventuelle forskelle i levevis, livsanskuelse, værdier mv. mellem de to grupper. Man spurgte også i undersøgelsen ind til de to gruppers syn på hinanden og på deres sameksistens.

I denne øvelse skal du arbejde med data fra undersøgelsen og lave dine egne analyser, tabeller og figurer.

• Læs om perioden mellem Genforeningen og 1958

  Mindretal og flertal
  Som følge af grænsedragningen i 1920 opstod der nationale mindretal nord og syd for grænsen. Et dansk mindretal med tyngdepunkt i Flensborg og sognene op mod grænsen. Et tysk mindretal med tyngdepunkt i byerne, navnlig i Tønder, og landsognene imellem Tønder, Løgumkloster, Aabenraa og Gråsten. Begge mindretal organiserede sig fra 1920 gennemgribende med politisk parti, kulturel hovedorganisation, skoler, gymnasium, kirke, biblioteksvæsen, idræts- og ungdomsforeninger samt økonomiske sammenslutninger. De to mindretal tilstræbte at udgøre en ”stat i staten”, hvor deres nationale særpræg kunne fastholdes og udvikles. Begge mindretal håbede på en ændring af 1920-grænsen. Især det tyske mindretal krævede en grænserevision straks fra 1920, og kravet blev mærkbart skærpet efter nazismens gennembrud i Tyskland og Hitlers magtovertagelse i 1933. Det danske mindretal stod politisk svagere, men håbet om en sydligere grænse blev holdt levende. Efter Tysklands nederlag i Anden Verdenskrig visnede det tyske mindretals krav om en grænseflytning definitivt bort og blev erstattet af en loyalitetserklæring til Danmark og grænsen. Det danske mindretal fik omvendt en eksplosiv nytilgang og benyttede den som løftestang for at kræve ”Sydslesvig hjem”, altså en grænse ved Danevirke eller Ejderen.

  København-Bonn-erklæringerne 1955
  Efterhånden som det tyske samfund stabiliserede sig og delstaten Slesvig-Holsten blev rammen om hverdagen for indbyggerne i Sydslesvig og Holsten, fortonede grænseflytningshåbet sig i det danske mindretal. Ikke desto mindre indledte en CDU-landsregering i første halvdel af 1950’erne en chikanepolitik over for mindretallet. Da Vesttyskland i 1955 stod for at blive optaget i NATO, udnyttede den danske regering muligheden for at få forbundsregeringen i Bonn til at lægge pres på landsregeringen i Kiel. Syd for grænsen var der omvendt et ønske om at sikre det tyske mindretals rettigheder efter retsopgøret i kølvandet på den tyske besættelse af Danmark, hvor mange fra det tyske mindretal havde støttet besættelsesmagten. Der blev ført dansk-tyske forhandlinger, som resulterede i to uafhængige, men indbyrdes afstemte erklæringer fra det danske Folketing og den tyske Forbundsdag. De fastslog, at retten til at bekende sig til et nationalt mindretal i Slesvig var fri og ikke måtte efterprøves af myndighederne. Det danske mindretals parti SSW blev befriet for 5 % spærregrænsen ved valgene, og det tyske mindretal fik igen et gymnasium. København-Bonn-erklæringerne blev rammen for de kommende årtiers nationale afspænding i grænselandet.

Lav selv analyser på data

Hent hele datamaterialet fra undersøgelsen og formulér en problemstilling, som du ønsker at besvare, og udvælg selv hvilke af undersøgelsens spørgsmål, du vil arbejde med.

Download datamaterialet

Tips:

• Brug kodebogen, som er med i det downloade materiale, til at få et overblik over hvilke spørgsmål (hvilke variable), der er i undersøgelsen
• Brug variabel 47 (V47), hvis du vil sammenligne dansk- og tysksindede

Spørgsmål, du kunne stille, kunne eksempelvis være:

• Syntes hhv. de dansk- og tysksindede, at forholdet mellem de to grupper var godt eller skidt? (V68)
• Kunne de finde på at gifte sig med én fra den modsatte gruppe? (V66)
• Hvilke gode og dårlige egenskaber syntes de kendetegnede hhv. det danske flertal (V63) og det tyske mindretal (V64)?

Du kan analysere data i et statistikprogram eller i Excel. Vil du bruge Excel, har vi lavet en kort introduktion til det, som vi anbefaler dig at se.

Videoen bruger data fra en anden undersøgelse (Valgundersøgelsen 2015), men måden, du skal arbejde med data på, er den samme.

Det er også en god idé at læse vores guide til spørgeskemaundersøgelser