Gennem materialet trænes eleverne i basal kildekritik og begrebsanvendelse. De får endvidere øvelse i at formulere en problemstilling, udvælge kilder og skrive en kort historisk fremstilling.
Spadeslaget var en ulovlig demonstration i Haderslev, arrangeret af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) den 8. december 1940. Kilderne, som undervisningsmaterialet bygger på, er alle uddrag af kilder fra Haderslev Politis 6 arkivæsker tykke sag om Spadeslaget. Selv om materialet udelukkende stammer fra politiets arkiv, giver kilderne mulighed for at se ”slagets gang” fra såvel politiets som nazisternes side og såvel fra nazist- og tyskvenlige aviser som aviser fra den dansk- og mere demokrativenlige lejr. Billedmateriale fra politiets arkiv er inddraget fortrinsvis som illustrationer.
+ Åben alle- Luk alle-
Undervisningsmaterialet og kravene i læreplanen for historie A stx, august 2017
Undervisningsmaterialet om Spadeslaget relaterer sig fortrinsvis til følgende faglige mål og kernestofområder:
Faglige mål:
- Eleverne skal kunne anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Eleverne skal kunne formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Eleverne skal kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiefaglige teorier og metoder
Det hedder endvidere i læreplanen for historie (under 3.1. Didaktiske principper og 3.2. Arbejdsformer), at ”Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen” og at undervisningen ”tilrettelægges med arbejdsformer, der bygger på og gradvist udvikler elevernes evne til selv at formulere spørgsmål, søge information, besvare historiske problemstillinger og formidle historie.”
”Spadeslaget i Haderslev” placerer sig i den tidlige ende af denne gradvise udvikling og kan netop bygge bro til grundskolen, idet der i modulet er en række redskaber, herunder ikke mindst Arbejdsarket, som er beregnet på grundskolen, men som om nødvendigt kan benyttes i 1. g eller 1. HF, f.eks. i forbindelse med at bringe alle elever – som jo kan komme fra flere forskellige skoler og dermed have vidt forskellige erfaringer – på nogenlunde samme niveau.
-
Undervisningsmaterialets praktiske øvelser
I ”Spadeslaget i Haderslev” arbejdes der med det funktionelle kildebegreb, jf. vejledningen (Historie A B, hf-enkeltfag, stx) s. 7., og der arbejdes med formuleringen af historiske problemstillinger, som det hedder i samme vejledning: ”Forudsætningen for at eleven/kursisten bliver i stand til at formulere selvstændige historiske problemstillinger i relation til stoffet er, at denne formuleringsevne bliver øvet så tidligt i forløbet som muligt.” I Spadeslaget er der tale om ret simple problemstillinger. Kildesættet om uddrivelsen fra Højskolehjemmet består af to kilder, til hvilke der skal udarbejdes en problemstilling. Kildesættet om Jonny Tiedemann består af seks kilder. Her skal eleverne først udarbejde en problemstilling og derefter udvælge de relevante kilder og til sidst skrive en opgave om Jonny Tiedemann – hans historie, hans personlighed etc. alt efter den valgte problemstilling. I gymnasiet kan der f.eks. suppleres med fremstillinger om den ”typiske” nazist, som han (!) blev skildret i efterkrigslitteraturen. Billederne fra forsiden kan også inddrages.
De to andre kildesæt om Ejner Jørgensen og Politivold eller nazivold (hver med fire korte kilder) kan evt. bruges som en ”starter” i gymnasiet. Her er problemstillingen formuleret i forvejen.
-
Vejledninger m.v.
Den korte vejledning, Guide: At stille spørgsmål til en kilde og at formulere et problem (PDF) er tænkt som vejledning til lærerne i grundskolen – og til eleverne selv i gymnasiet.
I forhold til at anbringe Spadeslaget i en historisk kontekst er der udarbejdet en film a 7 minutters varighed samt en kort fremstilling, Historien bag spadeslaget (PDF). Den sidste er henvendt til lærerne i grundskolen og eleverne i gymnasiet.
I Præsentation af undervisningsmaterialets elementer (PDF) er samtlige dele af undervisningsmaterialet beskrevet.
-
Forslag til supplerende materiale
Under opgaven Jonny Tiedemann findes også forslag til yderligere litteratur om danske frivillige på Østfronten. Det følgende drejer sig dels mere generelt om Danmark under besættelsen og dels specielt om Spadeslaget i Haderslev.
- 100 års barndom: 1940-1950: Vinter er tid til en sørgelig historie, på filmcentralen, adgang med unilogin.
Filmen (29. min.) handler stort set kun om perioden 1940-1945. Langt hen ad vejen ud fra barnets synsvinkel og med fokus på hverdagen under besættelsen samt modstanden mod tyskerne. Fortalt bl.a. af Knud Pedersen, i 1940 14 år gammel og en af Danmarks første frihedskæmpere (Churchill-gruppen). Filmen kridter besættelsestidens dominerende front op: Tyskere contra danskere. Kildesættene om spadeslaget er derimod en form for nærbillede af en af fronterne mellem danskere: Nazister og ikke-nazister.
- Som baggrundslæsning for læreren kan anbefales: Hans Schultz Hansen: Spadeslaget i Haderslev, Sønderjyske Årbøger 2016. s. 63 ff. Historien bag Spadeslaget (PDF) bygger blandt andet på nævnte artikel.