Viborg Landsting

Viborg Landsting har eksisteret siden starten af middelalderen. Oprindeligt var landstinget en folkeforsamling med politisk og dømmende magt for det nørrejyske område, dvs. Jylland nord for Kongeåen. Efter reformationen 1536 og især efter 1558 udviklede Viborg Landsting sig til appeldomstol for Nørrejylland.

Fra senmiddelalderen blev Viborg Landsting ledet af en landsdommer, der dømte sammen med de tilstedeværende. Senere blev landsdommeren ved Viborg Landsting som et af de største landsting i Danmark suppleret med flere landsdommere, der alle skulle dømme samstemmende. Op i 1700-tallet blev dommerantallet yderligere øget. Ud over landsdommerne fandtes der ved Viborg Landsting to funktionærer: Landstingsskriveren og landstingshøreren.

I udgangspunktet dækkede Viborg Landsting hele det daværende Nørrejylland. En del købstæder og birker havde dog fået tildelt et privilegium, som unddrog dem fra landstingsappel. Det betød, at en dom afsagt ved en købstadsjurisdiktion med landstingsret ikke skulle appelleres til Viborg Landsting, men direkte til Højesteret. Det ændrer dog ikke ved, at Viborg Landsting gennem hele perioden fungerede som 2. instans domstol for langt størstedelen af Nørrejylland.

• Mere om temaet

  Landstinget som domstol

  Viborg Landstings primære funktion var som domstol for Nørrejylland. Gennem hele perioden fungerede landstinget desuden som appeldomstol.

  I første halvdel af 1700-tallet begyndte man at skelne mellem delinkventsager og almindelige retssager. Delinkventsagerne var retssager af særligt grov karakter (fx drab, grove tyverier og ildspåsættelse), hvor sagsøgeren oftest gik efter dødsstraf eller en livstidsdom. Sådanne sager har altid haft en særstatus, og de blev ofte behandlet som de første på tingdagen. Drabssager skulle efter gammel tradition – og senere stadfæstelse ved lov – tvangsappelleres til landstinget, og de er kendetegnede ved i 1500-tallet som de eneste sagstyper at være benævnt med latinske betegnelser for morder og den myrdede (hhv. occisor og occisus).

   

  Landstingets tinglysningsvirksomhed

  Ved siden af landstingets retsfunktion havde Viborg Landsting fra 1624 myndighed til at tinglyse skøder og andre dokumenter vedrørende adkomst til fast ejendom. Loven fra 1624 foreskrev egentlig, at landstinget skulle tinglyse adeligt jordegods, men i praksis begrænsede landstinget sig ikke kun til tinglysning for adelige, men også kongen, gejstlige og borgere figurerer i stor stil i forbindelse med godshandlen. Kun tinglysninger på landdistrikternes selvejergårde findes konsekvent aldrig i landstingsmaterialet, da handel med selvejergårde altid blev tinglyst på de lokale herredsting.

  Gods- og fæstegårdshandlen omfatter langt størstedelen af Nørrejyllands bøndergårde, og langt det meste vil være omtalt i tinglysningsarkivalierne. Ved godshandler er udskrifter af godsernes aktuelle jordebøger med oplysninger om fæstere og landgildesatser nemlig vedlagt som bilag.

  En tinglysning fandt oftest sted i den nærmeste periode efter dokumentets udstedelse eller på den tingdag, hvor snapstinget faldt.

  I 1805 overgik tinglysningsmyndigheden til de lokale herredsting.

• Udvælgelse af kilderne

  Fra landstingets domstolsvirksomhed er der bevaret stort set sammenhængende arkivserier tilbage fra 1560’erne. Fra tinglysningsvirksomheden findes skøde- og panteprotokoller for perioden 1624-1805 med kun få huller. Det er således Danmarks bedst bevarede landstingsarkiver.

  I denne kildepakke har vi udvalgt de arkivserier, der er nødvendige for at kunne finde en konkret retssag eller tinglysningssag. Vi har således ikke taget de arkivserier med, der handler om rent administrative forhold fx regnskabsbøger, ej heller mindre arkivserier eller arkivserier fra enkelte landstingsdommere.

  Der er lavet to online kurser i tilknytning til kildepakken:

  • Kend arkivalierne: Gennemgår de centrale arkivserier fra Viborg Landsting
  • På sporet: Lærer dig at arbejde med konkrete kilder/sager fra Viborg Landsting

  Herudover er kurset Gods og ejendom, som gennemgår de vigtigste arkivalier vedr. ejendomsforhold på vej.

  Online kurserne findes på siden:  https://kilderne.dk/online-kurser-viborg-landsting/ ‎

  Kurserne giver gennem en vekselvirkning mellem tekst, der skal læses og øvelser, der skal løses, dig mulighed for at lære, hvordan  Viborg Landstingsarkiv hænger sammen, og hvordan det kan bruges.

  På arkivalieronline kan man se, alle de digitaliserede arkivserier fra Viborg Landsting.