Spring til indhold

Tilsynet med Udlændinge: Forhørsprotokol 1913-1953

Tre arkivserier på kildepakken omhandler forhørssager. I forhørsprotokollen findes referater af afhøringer af udlændinge, der er sigtede for overtrædelse af fremmedlovgivningen. De første 11 forhørsprotokoller er indscannet, fra 1913 til 1922.

Hvor observationssager omhandler personer, der er under mistanke for overtrædelse af såvel fremmed- som anden lovgivning, indeholder forhørssagerne mere konkrete sager, hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse af fremmedlovgivningen. En sådan sigtelse endte som hovedregel med udvisning.

Forhørsprotokollen, der er kronologisk ført, indeholder referater af de forskellige forhør, der fandt sted i forbindelse med en sag. Eftersom der kan være flere forhør i samme sag, vil det som regel være en god ide at kigge i registeret til forhørsprotokollen. Her er det sag for sag nævnt, hvem sagen omhandler samt hvornår og hvor (sidetal) i forhørsprotokollen, man finder forhørsreferaterne.

Der findes ikke et referat af forhørene i forhørssagerne. Her er derimod rapporter og bilag. Forhørsprotokol og forhørssager supplerer dermed hinanden.

Forhørsprotokol IV (1915) er tilsyneladende ikke bevaret. Eftersom 1915 i øvrigt er godt repræsenteret kan det også være en fejl i nummereringen (at man ved embedet er kommet til at springe IV over).

+ Åben alle- Luk alle
  • Forhørsprotokoller - læs mere om arkivserien

    Forhørsprotokollerne overlapper i begrænset omfang hinanden:

    Forhørsprotokol I: 16/11 1913 – 3/11 1914

    Forhørsprotokol II: 8/10 1914 – 22/6 1915

    Forhørsprotokol III: 23/6 1915 – 27/12 1915

    Forhørsprotokol V: 31/12 1915 – 10/10 1916

    Forhørsprotokol VI: 7/10 1916 – 27/12 1917

    Forhørsprotokol VII: 1/10 1917 – 18/2 1919

    Forhørsprotokol VIII: 14/2 1919 – 13/7 1919

    Forhørsprotokol IX: 15/7 1919 – 29/10 1919

    Forhørsprotokol X: 29/10 1919 – 19/6 1920

    Forhørsprotokol XI: 19/6 1920 – 16/2 1921

    Forhørsprotokol XII: 16/2 1921 – 10/ 6 1921

     

  • Tilsynet med Udlændinge - læs om arkivskaberen her

    Tilsynet med Udlændinge (1919-1941: Fremmed- og Visumafdelingen) blev oprettet i 1919 som en afdeling under Statspolitiet. På det tidspunkt havde det almindelige tilsyn med fremmede og rejsende været underlagt Statspolitiet siden 1913, og udstedelsen af opholdsbøger siden 1914.

    Statspolitiet bistod også Indenrigsministeriet ved behandlingen af indfødsretssager.

Se arkivalierne her