Spring til indhold

Tilsynet med Udlændinge: Fremmedjournalsager 1920-1925

Arkivæsken, der findes i kildepakken, indeholder en del af de forskellige typer sager, der figurerer i fremmedjournalen - og giver derfor et indblik i, hvad disse sagstyper kan indeholde.

Arkivserien Fremmedjournalsager 1920-1925 består af 31 arkivæsker. Eksemplet, der findes i kildepakken, er nr. 31. Den består af sager fra 1925. Foruden de almindelige sager løbenummer 1-80, består den af sager fra saggrupperne 1-3 og 8-9, mens saggruppe 10 er henlagt under nr. 8. Under de øvrige saggrupper var der ingen sager i 1925. Om de enkelte saggrupper: Se nedenfor under “Læs mere om arkivserien”.

De fleste af pakkerne i rækken af fremmedjournalsager indeholder udelukkende almindelige sager, sager om bestemte udlændinge.

Søgemidlet til fremmedjournalsager er fremmedjournalen.

 

+ Åben alle- Luk alle
  • Fremmedjournalsager - læs mere om arkivserien her

    De almindelige sager er uden saggruppenummer.

    Saggrupperne, der findes i pakken, er:

    1: Sager fra forskellige institutioner, gesandtskaber m.v.: Typisk andre landes konsulater, der søgte oplysninger om bestemte udlændinge.

    2: Borgerskabssager: Udlændinge, der søgte borgerskab som erhvervsdrivende.

    3: Erklæringssager fra Justitsministeriet: Sager rejst ved Justitsministeriet, hvor Tilsynet med Udlændinge blev bedt om en erklæring. Det kunne typisk være sager, der omhandlede kriminelle udlændinge.

    og

    8: Udlændinge, der søger førerbevis (kørekort)

    9: Sager vedr. tyske feriebørn

    10 (som er henlagt under 8): Paslettelser for danske undersåtter

  • Tilsynet med Udlændinge - læs om arkivskaberen her

    Tilsynet med Udlændinge (1919-1941: Fremmed- og Visumafdelingen) blev oprettet i 1919 som en afdeling under Statspolitiet. På det tidspunkt havde det almindelige tilsyn med fremmede og rejsende været underlagt Statspolitiet siden 1913, og udstedelsen af opholdsbøger siden 1914.

Se arkivalierne her