Socialhistorie og lokalhistorie omkring 1800

Landboreformperioden bød på dramatiske ændringer i levevilkårene for den danske befolkning. Landboreformerne selv ændrede bondealmuens juridiske, sociale og økonomiske stilling – enten direkte eller indirekte. Og i samme periode skete en voldsom befolkningsstigning, som gjorde kampen om levebrødet mere intens.

Denne proces foregik over hele landet, men på forskellig vis alt efter hvilken lokalitet det drejer sig om. I denne kildepakke har vi fokuseret på den midtvestjyske halvø Salling ved Limfjorden. Ikke fordi Salling er mere repræsentativ for den nationale udvikling end så mange andre lokaliteter, men for at vise, hvilke kilder der findes på lokalt plan – og som vil kunne genfindes ved arbejdet med andre lokaliteter.

• Mere om temaet

  I ”det gamle landbosamfund” var de fleste bønder fæstere under en godsejer – de lejede med andre ord deres jord eller gård af ejeren. Det betød også, at de gennem det meste af 1700-tallet var stavnsbundne til godset, ligesom godsejeren havde en række andre rettigheder i forhold til dem – for eksempel retten til hoveri.

  Samtidig var det mest almindeligt, at bønderne dyrkede jorden i fællesskab – det vil sige, at de hver havde en strimmel jord i samtlige marker på landsbyens område. Indsatsen skulle altså koordineres, når der skulle arbejdes i marken – ellers risikerede man at ødelægge hinandens arbejde.

  I ”det nye landbosamfund” havde de fleste bønder, hjulpet på vej af reformerne, fået mulighed for at købe deres gårde og jorder til selveje. Det betød en anden sikkerhed for bønderne i forhold til eventuelle investeringer i ejendommen. Samtidig slap de for hoveriet, der havde været en del af fæsteforholdet.

  En anden reform betød, at markerne blev udskiftet – altså at man ophørte med at dyrke jorden i fællesskab, fordi hver bonde efter en grundig opmåling fik tildelt sit eget sammenhængende jordstykke. Det gjorde det muligt for den enkelte selv at bestemme over dyrkningen af sin jord.

  Den mest berømte landboreform er nok ophævelsen af stavnsbåndet i 1788 (med fuld virkning fra år 1800). Denne reform havde utvivlsomt stor symbolsk værdi, selv om dens reelle praktiske implikationer kan diskuteres.

  Overgangen mellem det gamle og det nye landbosamfund skete ikke over en nat. Den foregik gradvist og i forskelligt tempo fra lokalitet til lokalitet – selv mellem to nabosogne kunne der være meget stor forskel på, hvordan udviklingen foregik i perioden. Der kan derfor være god grund til at undersøge forskellige lokaliteter, hvis man vil forstå, hvordan denne tidlige moderniseringsproces i landbosamfundet foregik.

• Udvælgelse af kilderne

  De udvalgte arkivalier dækker en bestemt lokalitet: halvøen Salling, der stikker op i Limfjorden lige øst for Mors. Når en bestemt lokalitet er udvalgt skyldes det, at det på denne måde bliver muligt at gå i dybden med den sociale udvikling på lokalt og individuelt plan – men samtidig udgør kilderne vedrørende Salling blot et eksempel på, hvilket materiale man kan forvente at finde til belysning af et lokalområdes historie i perioden. Andre kildetyper kunne have været valgt, men der er her lagt vægt på at fremdrage kilder, der for det første er dækkende for hele lokalbefolkningen og for det andet kan anvendes til at afdække væsentlige socialhistoriske temaer.

  Arkivalierne er overordnet set udvalgt ud fra følgende hensyn:

  • Kirkebøger, folketællinger og lægdsruller: disse arkivalier kan fortælle om demografiske og beskæftigelsesmæssige forhold, om familierelationer – og de udgør grundstammen i at udarbejde en befolkningsoversigt.
  • Justitsprotokoller og –sager, politiprotokoller, forligsprotokoller og fogedforretninger: disse arkivalier indeholder typisk sager, hvor der har været konflikter mellem befolkningen internt og mellem befolkningen og myndighederne.
  • Skøde- og panteprotokoller, fæsteprotokoller, matrikler og hartkornsspecifikationer, brandforsikringer: disse arkivalier kan fortælle om ejendoms- og bygningshistorie, jordfordeling og gældsætning.
  • Skifte- og dødsanmeldelsesprotokoller, formueskatteprotokol, indsamling efter Christiansborgs brand: disse arkivalier indeholder oplysninger om enkeltpersoners og familiers formueforhold og ejendele.
  • Kopibog og indkomne breve vedr. fattigvæsenet: disse arkivalier fortæller om fattigforsorgen i området.
  • Amtmandens resolutionsprotokoller: amtmanden havde en finger med i spillet på utallige områder – her findes beslutninger i snart sagt alle typer af konkrete sager.

  En stor del af arkivalierne er anvendt i følgende to bøger af Asbjørn Romvig Thomsen:

  • Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling 1750-1850. Landbohistorisk Selskab, 2011.
  • Uægte børn og ugifte forældre – udstødte eller integrerede? Landbohistorisk Selskab, 2005.