Mødet med Danmark og danskerne ca. 1700-2020

Denne introduktion beskriver dels hvilke udsnit af indvandringens historie, der er repræsenteret, og dels hvordan kildetyperne er udvalgt. Kildepakken er ment som en inspirationskilde, der kan kvalificere en egentlig kildesøgning.

Overordnet kan man sige, at det – med enkelte undtagelser – er udlændinges møde med det officielle Danmark eller de danske myndigheders praksis over for udlændinge, der afspejles i de udvalgte arkivalier.

Vær opmærksom på, at kildepakken ikke indeholder information om konteksten, i hvert fald kun i stærkt begrænset omfang. Kontekstinformation om f.eks. sociale og politiske forhold skal findes i faglitteraturen.

• Mere om temaet

  Kronologisk og tematisk rækker kildepakken (mere eller mindre punktvis) fra vilkårene for katolikker og jøder i den religiøse fristad Fredericia i slutningen af 1600-tallet til holdningen til flygtninge og indvandrere i slutningen af det 20. århundrede og begyndelsen af det 21.

  Det “mere eller mindre punktvise” i kildepakken dækker over, at der kan indkredses nogle perioder/temaer, som kildepakken i særlig grad dækker.

  Det drejer sig om:

  • Tilstedeværelsen af religiøse minoriteter (katolikker, jøder) med “fristed” i Fredericia i det 18. århundrede – og som jaget minoritet i Odense i forbindelse med jødefejden i 1819.
    Se arkivskaberne Fredericia Rådstue, Magistraten og Odense Byfoged, Kommission mod de for tumultariske Optrin mod Jøder den 12. september 1819 tiltalte Personer
  • Tilkaldt arbejdskraft i 1700-tallet: Kartoffeltyskerne på den jyske hede
    Se arkivskaberne Kommissionen til de tyske Bønders Etablering på Hederne og Landsarkivet for Nørrejylland
  • Indvandret arbejdskraft omkring 1900
    Her er f.eks. indbefattet den store gruppe af svenskere, som søgte lykken i Danmark. Det primære fokus ligger dog på polakkerne, som ikke mindst fandt arbejde på de lollandske roemarker. En lov fra 21.8.1908, som skulle beskytte arbejderne, blev i folkemunde kaldt “Polakloven”.
    Se arkivskaberne:
    Indenrigsministeriet (sager/indberetninger vedr. lov af 21.8.1908), Arbejdsgiverforeningen for Land- og Skovbrug i Storstrøms Amt, Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik, Svaneke Byfoged, Musse Herred
  • Danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere 1971-2017
    Se arkivskaberne:
    Det danske Valgprojekt og The European Values Survey, Denmark

  Foruden disse tematiske punktnedslag  indeholder kildepakken også arkivserier, der beskriver håndteringen af udlændinge mere generelt. De ældste arkivalier her er indfødsretssagerne (“Naturalisationspatenter”) fra Danske Kancelli, som begynder i 1776 (med indfødsretsloven samme år) og som fortsættes under Indenrigsministeriet fra 1850 som “lovsager”.
  Omkring 1875 bliver herreds- og byfogder pålagt at føre “fremmedprotokoller” (se Gjerlev-Onsild Herred og Svaneke Byfoged). I begyndelsen af det tyvende århundrede blev tilsynet med udlændinge centraliseret under Statspolitiet. Fra den første halvdel af 1900-tallet findes i kildepakken en lang række arkivserier fra den særlige afdeling under Statspolitiet, som netop kom til at hedde Tilsynet med Udlændinge.

  I to tilfælde handler det udvalgte materiale ikke om myndighedernes praksis i forhold til udlændinge, men i højere grad om den danske befolknings reaktion på de tilrejsende/tilflyttede udlændinge.

  Det ene eksempel er pakken fra Odense Byfoged om jødefejden i 1819. Byfogdens opgave var at undersøge, hvem der stod bag og hvem der deltog i de uroligheder, der var vendt mod nogle velhavende jøder i byen – og straffe de skyldige.

  Det andet tilfælde er hele det kapitel, der er mindre end 75 år gammelt. Her gør der sig nemlig et praktisk forhold gældende: Myndighedernes udlændingesager indeholder personfølsomme oplysninger (Tilsynet med Udlændinge: Udlændingesager 1926-1983), og sådanne sager er først almindeligt tilgængelige efter 75 år. Derfor består kildepakken for denne lange periode af anonyme survey-undersøgelser, der belyser befolkningens holdning fremfor myndighedernes praksis.

  Det er altid muligt at søge om dispensation fra arkivlovens bestemmelser og få adgang til konkrete sager. Der findes et link til ansøgningsskemaet på forsiden af Rigsarkivets hjemmeside. Frit tilgængeligt er jo derimod trykt kildemateriale, som ikke findes på Rigsarkivet – og dermed heller ikke på kildepakkerne – som f.eks. aviser og lovstof.

• Udvælgelse af kilderne

  To formelle kriterier har været afgørende for udvælgelsen af kilderne i pakken:

  1. Kilder, der er søgemidler til omfangsrige arkivserier med sager. Formålet med at udvælge netop denne type kilder er at give dig som studerende/forsker mulighed det bevidste valg mellem måske tusindvis af sager. Den eller de sager, som passer lige netop ind i din problemstilling, må du så benytte på én af Rigsarkivets læsesale.
  2.  Eksempler på sagstyper. Her er indscannet en enkelt arkivæske ud af måske 1.000. Formålet er at give et indtryk af, om sagstypen kan bidrage med stof til den konkrete opgave/afhandling.

  Hvis materialet i forvejen var filmet, er hele arkivserien dog scannet og lagt i kildepakken. Det gælder f.eks. “Sager/indberetninger vedr. Lov af 21.8.1908”. Alle fem film er indscannet og gjort tilgængelige i kildepakken.

  Fordelingen på arkivalier fra offentlige og private arkivskabere

  Det indscannede materiale er dels og primært fra offentlige arkivskabere (lokale og centraladministrative myndigheder) og dels og i mindre grad fra private. Som nævnt i indledningen er hovedvægten lagt på myndighedernes kontrol med udlændinge.

  Arkivalietyper på tværs af arkivskabere hos lokaladministrative myndigheder

  Navnlig materialet fra de lokaladministrative myndigheder må opfattes som eksempler. De arkivalier, der er indscannet fra én myndighed, vil ofte have pendanter i andre, lignende lokaladministrative myndigheder (en fremmedprotokol, ført i én jurisdiktion, vil ligne fremmedprotokollen, der er ført i en anden).

  Om arkivalier fra private arkivskabere

  De private arkivskabere er i kildepakken repræsenteret ved en arbejdsgiverforening og en virksomhed, der beskæftigede mange indvandrere. Materiale fra private arkivskabere er mere forskelligartet end det er tilfældet med de lokaladministrative myndigheders. Man skal med andre ord ikke regne med at finde samme type arkivalier hos andre foreninger og virksomheder. Men andre typer arkivalier kan også sige noget om beskæftigelsen af indvandrere og flygtninge.

  Materialet fra den ene arbejdsgiverforening og den ene virksomhed kan suppleres med en forening, der arbejdede for at skaffe udenlandsk arbejdskraft til Danmark: Landsudvalget for Anvendelse af udenlandske Landarbejdere, som fungerede ca. 1901-1932. Arkivalier fra denne arkivskaber er ikke lagt i kildepakken.

  Huller i kildepakken

  Kildepakken behandler langtfra alle indvandrerbølger eller flygtningestrømme. I perioden fra ca. 1940 til ca. 1970 findes dertil et hul, som er begrundet i arkivlovens tilgængelighedsregler.

  Det ville ellers have været oplagt at medtage bare én af de 17.281 æsker fra den centrale arkivserie Udlændingesager 1926-1983 (Tilsynet med Udlændinge), men sagerne følger udlændingene over mange år – og hvis bare én af sagerne i en æske indeholder materiale, der er mindre end 75 år, kan æsken ikke lægges på nettet (men godt benyttes i sin fysiske tilstand på en læsesal og efter indhentet adgangstilladelse).

  Derfor opstår et kronologisk hul frem til ca. 1970, hvor vi begynder at få elektroniske arkivalier, herunder data fra spørgeskemaundersøgelser (surveys). Disse arkivalier beskriver først og fremmest danskernes holdning til flygtninge og indvandrere.

  Kildepakken henviser også til arkivalier, der i forvejen er indscannet og lagt på nettet i andre sammenhænge.